drage til Viborg, stevne Thing der, og lade sig tage til Konge over hele Danmark. Naar de da, sagde han, havde undertvunget dette Land, vilde Nordmændene siden i alle kommende Tider blive Danernes Overmænd. Da rejste Einar Thambarskelve sig, og sagde at det langt mere var hans Skyldighed at føre sin Fostersøn Magnus’s Liig til dets Grav, og bringe ham til hans Fader, den hellige Olaf, end at deeltage i Krig udenfor Landet med Harald, fordi denne attraaede andre Kongers Rige og Ejendom. Han vilde heller, sagde han, følge Kong Magnus død, end nogen anden Konge levende. Og strax lod han skride til de nødvendige Forberedelser. Liget blev syslet om paa det bedste, og hensat under et dertil indrettet Telt i Løftingen paa Kongeskibet; og alle Thrønderne i Hæren, eller rettere alle de, som havde hjemme nordenfor Stad[1], gjorde sig færdige til at følge Liget hjem. Da hele Hæren saaledes adskiltes, og Harald derfor ej havde Styrke nok til at udføre de ærgjerrige Planer, han havde udkastet, var der ikke andet tilbage ogsaa for ham, end at vende hjem igjen med de Folk, der vilde følge ham. Disse vare, som det lader, især fra Viken og de sydlige Dele af Landet. Til Viken styrede nu ogsaa Harald selv, hvor han sammenkaldte et Thing ved Sarpsborg, eller, som dette Thing nu for første Gang kaldes, Borgarthing, og lod Bønderne her tilsværge sig Troskabs-Ed som hele Norges Konge. Om det kun var Vikverjerne, som mødte her, eller om ogsaa Mænd fra Oplandene indfandt sig, nævnes ikke, det første er dog det rimeligste, da Harald under sit sidste Ophold paa Oplandene var kommen paa en spendt Fod med en stor Deel af Indbyggerne. Fra Sarpsborg fortsatte han sin Vej vestefter langs Kysten fra Fylke til Fylke, idet han overalt holdt Thing og lod sig hylde. Det lader ikke til at han nogensteds mødte Modstand. Men det ligger i Sagens Natur, at Rejsen gik meget langsomt fra Haanden. Førend han naaede Throndhjem, var Einar allerede kommen med Thrøndehæren og Magnus’s Liig[2]. Da de landede ved Nidaros, gik alle By-
- ↑ Fagrskinna Cap. 180 siger udtrykkeligt „alle de, som vare (havde hjemme) nordenfor Stad“. De øvrige vidtløftige Kongesagaer have: „alle Thrønderne og mange andre Nordmænd“. (Harald Haardraades Saga Cap. 40). Hos Snorre (Cap. 39) staar der urigtigt: „alle Thrønder og alle Nordmænd“.
- ↑ De vidtløftigere Kongesagaer (Harald Haardraades Saga Cap. 41) meddele her en legendarisk Fortælling om, hvorledes Einar og Thrønderne paa Vejen forbi Samsø lagde ind i den Havn, hvor Magnus oftere plejede at ligge, hvorledes en blind og fattig Mand paa Den, der sædvanligviis havde plejet at faa Almisse af Magnus, nu ogsaa bad Einar derom, at denne til hans store Sorg fortalte ham Kongens Død, men gav ham tillige, for at han end ikke efter Magnus’s Død skulde have henvendt sig forgjeves til ham, en stor Mængde Levnetsmidler, hvoraf hvert Skib udredede sin Andeel, og derforu-
