under Sygdommen troede ogsaa han at see Kong Olaf, der nævnte en bestemt Dag, naar han skulde komme til bane. Sighvat væntede Dagen med Længsel, og skal, da den kom og han endnu ikke følte Døden nærme sig, i et Vers, det sidste han nogensinde digtede, have udtrykt sin Sorg over ej at faa sin Længsel stillet. Men da han havde fremsat Verset, døde han, og saaledes, siger Sagaen, holdt Olaf dog sit Løfte. Sighvats Liig skal være bragt til Nidaros, og begravet ved Christkirken: hvis dette ej er en fejlagtig Angivelse i Stedet for „Klemenskirken“, kan der ved „Christkirken“ enten kun være meent det Kapell, der var opført paa det Sted, hvor Olafs Liig havde ligget begravet, og hvor Christkirken siden blev bygget, eller ogsaa maa Sighvats Liig, ligesom Magnus’s, senere være flyttet did med Olafs eget[1].
Om Alfhild, Magnus’s Moder, fortælles der, at hun strax efter hans Død, betagen af Sorg, lod sig bringe i Land, og begav sig til Thor Mi Gøta, der efter det Løfte, han gav hende, da hun befriede ham fra Fangenskabet, modtog hende med aabne Arme og viste hende den største Venlighed. Men jo længer det led hen mod Julen, desto sorgfuldere blev hun, og da Thorkell bad hende være ved godt Mod og sagde at han og hans gjerne vilde gjøre alt, hvad der stod i deres Magt, for at opmuntre hende, svarede hun at hun ikke kunde undlade at tænke paa den forrige Juul, især hvis hun skulde tilbringe denne Juul hos andre end fyrstelige.Folk. Thorkell fandt dette rimeligt, og foreslog hende at drage til Sven Ulfssøn, som imidlertid var kommen til Danmark, og som vist vilde modtage hende godt. Dette Forslag behagede hende; Thorkell skaffede hende Følge til Sven, og denne skuffede heller ikke hendes Tillid. Hun forblev en Tidlang hos ham, og forærede ham til Gjengjeld for hans Venlighed et prægtigt guldprydet og med Ædelstene besat Fad. Dog heller ikke her havde hun Ro paa sig, og hiin besluttede at rejse hjem til England. Hvorledes hun der for de Rigdomme, hendes Mand og Søn havde givet hende, skal have kjøbt trende Gaarde, hvorved hun ernærede sig og sit Følge, indtil hun omsider skjenkede sine Ejendomme til Malmsbury Kloster og tilbragte hele sin øvrige Tid i dette, er allerede tidligere omtalt[2].
- ↑ Olaf den helliges Saga i Fornm. S. V. S. 210, 211, jvfr. Flatøbogen. Om Sighvats foregivne Begravelse ved Christkirken gjelder maaskee det samme som ovenfor nævnt ved Magnus’s.
- ↑ Se ovenfor II. 2. S. 664—666, jvfr. Villjam af Malmsbury, de pontif. Angl. lib. V., hos Gale S. 368, 369. Det maa bemerkes, at paa nysanførte Sted, S. 665, L. 18 fra neden i Noten, er det urigtige Tillæg „men lader hende dø hos Thorkell Gøsa i Jylland“ ved Uagtsomhed blevet staa-
Læsefejl istedetfor uppreistarsögu, maa man antage at hermed menes Hallfred Vandrædaskalds ovenfor (II. 2. S. 369) omtalte uppreistardrápa.
