til Bristol, og derfra til Irland, hvor han tilbragte Vintren hos Kongen i Dublin, Sigtrygg Silkeskeggs Efterfølger, der i de irske Annaler kaldes Eachmargach, i de angliske Jehmarc, og i vore Sagaer Margad[1]. Denne, der allerede omtales i Knut den mægtiges sidste Aar som en af de Konger, der underkastede sig ham, var en Søn af Kong Ragnvald Ivarssøn i Waterford, hvilken Sigtrygg Silkeskegg dræbte 1035; men endnu i samme Aar forlod Sigtrygg sit Rige, og efterfulgtes af Margad, om hvem man saaledes maa antage at han har fordrevet ham. Saa vidt man kan skjønne, gik Sigurd, som hans Fader, ind i Icolmkills Kloster, hvor han døde 1042[2], og efter i 8 Aar at have været fortrængt fra Tronen af en Ivar Haraldssøn, herskede Margad fra 1046 i Rolighed[3]. Paa denne Tid skede der hyppige Herjetog fra Irland til de britiske Kyster[4]. Heri deeltoge endog de norske Høvdinger Finn Arnessøn, Guthorm paa Ringenes og Haakon Ivarssøn[5]. Især holdt Guthorm ved denne Bedrift; han kom i stor Yndest hos Margad, og havde Fredland hos ham i Dublin om Vintren. Han tilbragte just Vintren 1051—1052 hos Margad, og var saaledes her tilsammen med Harald Godwinessøn. Om Sommeren efter fulgtes de alle ad østover; Harald for at begive sig til sin Fader, Guthorm og Margad for at herje[6].
- ↑ At Eachmargach er det samme som Margad, sees deels deraf, at hiin irske Form selv altid i Original-Annalerne skrives i to Ord, hvorved Margach, der aldeles udtales som „Margadh“, kommer for sig selv, deels af Chronologiens Coincidens. Om „Jehmarc“, se ovenfor I. 2. S. 673.
- ↑ Se Tighernach og de 4 Mestres Annaler ved disse Aar. Hvor Sigurds Død omtales 1042, nævnes han tilligemed endeel andre, der alle synes at have været Munke.
- ↑ Tighernach nævner Ivars Tronbestigelse efter Eachmargach 1038, omtaler „Ivar Haralds Søn ved 1045, og siger endelig i 1046, at Eachmargach vendte tilbage til Dublin efter „Harald“, hvilket maa være Skrivfejl for „Mac Harald“, Haralds Søn, siden de 4 Mestres Annaler ved samme Aar udtrykkeligt sige at „Haralds Søn“ blev fordreven og „Ragnvalds Søn“ kom efter ham.
- ↑ Se Chron. Sax. ved 1050.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 46. Snorre Cap. 46. Morkinskinna nævner her urigtigt Ketil af Ringenes i Stedet for Sønnen Guthorm, thi Ketil maa paa denne Tid have været død, siden Guthorm ellers stedse nævnes som Gaardens Besidder. At ellers Kalf Arnessøn, der opholdt sig i hine Farvande, ogsaa var med, er ej usandsynligt.
- ↑ At alt dette skede i 1052, og at alle tre virkelig fulgtes ad, sees af følgende. Saa vel Tighernach, som de 4 Mestre sige at Eachmargach i 1052 drog „over Havet“ og efterfulgtes af Mælnambo; dette er saaledes Togets Aar, og Margads Døds-Aar; ogsaa hos Snorre (Cap. 56, 57) omtales Guthorms Kamp ved disse Tider. Det heder her udtrykkeligt, at denne Kamp stod Olafs Messedag, den 29de Juli; Toget er altsaa udgaaet sidst i Juni eller først i
