let med Thora vandt Kongen virkelig, i det mindste for en Tid, Arnmødlingerne i Landet, thi det heder udtrykkeligt kort Tid efter, at Eystein Orre, paa denne Tid omtrent 34 Aar gammel[1], altid var en af Haralds ypperste Tilhængere, og man tør vel ogsaa tilskrive dette Venskab, at Einar Fluga, Eystein Orres og Thoras Syskendebarn, traadte i Kongens Kjendte, skjønt det rigtignok ellers heder, at deres Venskab ikke altid var lige godt[2]. Erlingssønnerne paa Søle, Eysteins og Thoras Morbrødre, synes ogsaa at have sluttet sig til Harald, i det mindste omtales de ej som hans Modstandere: saa meget har altsaa dette højst statskloge Giftermaal udrettet. Kun Einar Thambarskelve, og maaskee de oplandske Høvdinger, holdt sig fremdeles paa en spendt Fod med ham. Einar var den, der havde meest at sige over Bønderne i hele Thrøndelagen, han svarede i deres Navn, naar Kongens Mænd sagsøgte dem; selv kyndig og forfaren i Landsens Lov og Ret, var han altid færdig med Lov-Indsigelser paa Bøndernes Vegne, naar Søgsmaalet var uretfærdigt, ligemeget enten Kongen var tilstede eller ej. Dette mishagede Kongen meget, men han vovede dog ikke at fratage ham hans Veitsler. Men — som man maa formode — lige saa meget forat opstille en Modvegt mod ham, som for at belønne prøvet Troskab, gjorde han sin gamle Krigskamerat fra Myklegaard og trofast hengivne Ven, Islændingen Ulf Uspakssøn, til Lendermand og gav ham Forleninger i det Throndhjemske, der maa have været betydeligt større end Einars[3]; han gav ham nemlig ej alene den sæd-
- ↑ Eystein Orre var 12 Aar gammel i 1026, altsaa fød 1014, se ovf, I. 2. S. 707.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 204.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 54. Snorre Cap. 38, Fagrskinna Cap. 188, 215. Ulfs Søn, heder det, var Jon sterke paa Raasvold, sandsynligviis Raasvold i Børgsen, ikke langt fra Husebø og Gimse, hvor Einar Thambarskelve boede. Ogsaa af dette Naboskab kunde det maaskee sluttes, at Harald i Ulf opstillede en Modvegt mod Einar.
ved 1063 eller 1064, altsaa i Haralds sidste Regjeringstid, og følgelig været et Barn, da hun kom til England. Maria derimod var den Gang voxen, siden det udtrykkeligt siges (Harald Haardraades Saga Cap. 117), at Harald havde bortlovet hende til Eystein Orre; hun var altsaa fød i Begyndelsen af hans Regjering, eller ved 1046; ja det paa den Tid i Norge uvante Navn Maria gjør det endog sandsynligt, at hun er fød i Rusland, og der har faaet sit Navn, enten af Harald selv (se ovf. S. 113) efter den græske Maria, der maaskee endnu stod ham i friskt Minde, eller, efter hans Bortrejse, af sine russiske Frænder. Altsaa faa vi en lang Mellemtid (1048—1062) hvori Harald ikke har levet sammen med Ellisiv, og han tog hende saaledes først til sig efter 1062,den sidste Lejlighed, hvor Thora nævnes sammen med ham. Nærmest ligger det her for Haanden at antage, at Ellisiv og Maria ikke engang have været i Norge under Haralds første Regjeringsaar.
