saa fiendtligt stemte Sigurd, der vel endog, som man maa formode, og hvad der ovenfor er paapeget, havde det Hverv at indrette en Planteskole for dansk-bremiske Gejstlige og sig selv en fast Residens i det af Kong Knut stiftede Kloster paa Nidarholmen[1]. Sigurds Hengivenhed for den bremiske Kirke sees deraf, at han sendte sin egen Broder- eller Systersøn Æsmund til Bremen for der at oplæres[2]. Den bremiske Kirkes Indflydelse i Norge under Knytlingevældet viser sig ogsaa deri, at den før omtalte Rodulf, Kong Edward Confessors Frænde, hvilken Olaf den hellige havde medbragt til Norge, omkring 1030 gjorde Erkebiskop Libentius i Bremen sin Opvartning[3]; det er derfor ej usandsynligt, at han nærmest har haft sin Virksomhed i Viken, skjønt han i de gamle Bisperækker nævnes blandt de throndhjemske Biskopper, det vil sine blandt Hirdbiskopperne. Blandt disse nævnes paa St. Olafs og Magnus den godes Tid ogsaa Aasgaut, Grimkells Frænde, og Jon, Aasgauts Frænde, tillige nær beslægtet med Ketil Kalf paa Ringenes, et Slægtskabsforhold, der sandsynligviis staar i Forbindelse med Grimkells Ophold paa Oplandene, og som tildeels forklarer det intime Forhold mellem Grimkell og den med Ketil Kalf eller hans Søn besvogrede Einar Thambarskelve. Grimkell, en klog Mand, har aabenbart søgt at knytte sine Frænder ved Giftermaal til de fornemme Familier i Norge, og disse Forbindelser have neppe været uden Vegt, da der var Spørgsmaal om at anerkjende Olaf som Helgen og kalde hans Søn Magnus tilbage til Norge. Fremdeles nævnes blandt de throndhjemske en Ragnar, og en Ketil, hvis Herkomst og øvrige Livsomstændigheder ej angives, og som efter Navnene lige saa vel kunne have været danske eller dansk-engelske, som norske[4]. Rodulf drog
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 823. Sigurd var senere i Sverige, se Mag. Adam.
- ↑ Mag. Adam af Bremen, III. 14.
- ↑ Mag. Adam, II. 62. Aaret angives ej nøjagtigt; der omtales i samme Cap. at Biskop Thurgøt af Skara døde i Bremen, og at just Bisperne Odinkar den yngre fra Danmark, Sigfrid fra Sverige og Rodulf fra Norge, vare tilstede. Libentius var Erkebiskop fra 1029—1032. Da Rodulfs Nærværelse i Bremen maa have fundet Sted, førend han drog til Island, hvor han opholdt sig i 19 Aar, og da vi tillige erfare at han i 1050 kom til England, maa disse 19 Aar falde mellem 1030 og 1050; sandsynligviis 1030—1049. Det maa saaledes nærmest have været i 1030, at Rodulf var i Bremen.
- ↑ I de gamle Biskopsfortegnelser nævnes som Lydbiskopper i Throndhjem: Sigurd, Grimkell, Jon, Rodulf, Ragnar, Ketil, Aasgaut, Sigurd, Sigurd Munk. (Norsk Tidsskr. V. S. 41, 43). Da den første af disse Sigurder øjensynligt er Sven Alfivessøns Hofbiskop, synes det ogsaa, som om de, der nævnes mellem Grimkell og ham, alle skulde have levet under Olaf den hellige. Men i Olaf Tryggvessøns Saga (Fornm. Sögur III. S. 172) heder det efter Odd Munks, som det synes paa gode Kilder grundede, Beretning, at Sigurd var den første Biskop i Throndhjem, Grimkell den anden, Aasgaut, Grim-
