Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/207

Denne siden er korrekturlest
189
Sven Ulfssøn paa en spendt Fod med Adalbert.

førte allerede i længere Tid et saare forargeligt Levnet[1]; derforuden forsyndede han sig ogsaa hensynsløst imod de om Egteskab i forbudne Led indførte Kirkelove. Allerede, som man maa formode, under sit Ophold i Sverige egtede han Gyda, en Datter af hans Syskendebarn Kong Anund. Men Gyda blev dræbt ved Gift af en af hans Friller, ved Navn Thora, fra hvilken han dog ikke skilte sig. Siden, efter Kong Anunds Død 1049 eller 1050, egtede han dennes Enke Dronning Gunnhild, med hvilken han saaledes stod i et tredobbelt utilladeligt Paarørende-Forhold, eftersom hun ej alene var en Stifmoder af hans forrige Hustru, men ogsaa Enke efter hans Fætter, og endelig, som Datter af Svein Jarl og Holmfrid, hans eget Syskendebarn[2]. Hertil kunde Erkebiskoppen ej lukke Øjnene, om han end nok saa gjerne vilde. Han

  1. Om Svens Usædelighed vidne de ældre Skribenter næsten eenstemmigt, især Saxo, og Mag. Adam, III. 20, jvfr. Schol. 73. Se og Knytlingasaga, Cap. 23.
  2. Der har været meget tvistet om, hvilken af de tvende, Gunnhild og Gyda, var Svens første Hustru, hvilken af dem han skilte sig ved, og hvilken af dem der blev dræbt. Saxo (S. 557, 559.) nævner nemlig udtrykkeligt Gyda som den svenske Konges Datter, og som den, fra hvem han skilte sig. Dette er dog aabenbart urigtigt. For det første siger Mag. Adam, at det var Svens „consobrina“, om hvis Forskydelse der var Spørgsmaal, og i Cap. 14, at hans fraskilte Hustru, Dronning Gunnhild, henlevede sine senere Dage paa sine Gaarde i Sverige. Vel læse enkelte Codices her „Gude“, andre tilføje “vel Giuthe“, sandsynligviis fordi de have skrevet efter ældre Haandskrifter, der her kun havde Begyndelsesbogstavet G; men den bedste Codex, den wienske, nævner alene „Gunnhild“ hvorhos det maa merkes at Schol. 67 paa dette Sted udtrykkeligt siger „at Gunnhild, Anunds Enke, var forskjellig fra den af Thora myrdede Gyda“, og Schol. 73, at Gyda blev forgiven af Thora; at dennes Søn med Sven, ved Navn Magnus (Knytlingasaga Cap. 23 kalder ham Knut) døde som Dreng paa Rejsen til Rom, hvorhen Faderen havde sendt ham for at krones til Konge, og at Thora ej fødte ham flere Sønner. Allerede dette synes at maatte afgjøre Sagen, og vise, at Saxo har slaaet Gunnhild og Gyda sammen. Thi ikke Gyda, men alene Gunnhild var Svens consobrina, og alene Egteskabet med hende var noget for Gejstligheden at gjøre faa store Ophævelser over, paa Grund af det tredobbelte Blodskamsforhold. Derhos kan man ikke oversee at det i det hos Wolter (Chron. Brem. hos Meibom II. 39, jvfr. Schiphover, Chron. Oldenb. sammesteds S. 152), i Anledning af Svens forbudne Egteskab meddeelte Brev til ham fra Adalbert, hvis Egthed ej ligefrem tør benegtes, udtrykkeligt heder at han var gift med sin „Moder“, d. e. Svigermoder. Det er ogsaa i sig selv det rimeligste at Sven først har egtet Gyda,Anunds Datter, under sit Ophold i Sverige; den Omstændighed, at hans og Thoras Søn Knut tillige kaldtes Magnus, synes at vise at denne var fød allerede sør 1042, og at Sven da, for at indynde sig hos Magnus, opkaldte ham efter denne; er saaledes Svens Forbindelse med Thora ældre end 1042, da er det og sandsynligt, at hans Giftermaal med Gyda og Thoras Skinsyge tilhører denne Tid. Gunnhild kan Sven derimod ej have egtet førend efter at Kong Anund var død; sandsynligviis var ogsaa hans Søn Magnus’s Død da indtruffen, og han har forladt