snarere skulde antage, at det skede i et af de foregaaende Aar. Da vi nu virkelig finde Oslo omtalt som Residens allerede i 1050[1], og hiin ovennævnte Nødvendighed for Harald, at have et fast Tilhold i Viten, opstod samtidigt med den danske Krig, altsaa i Begyndelsen af hans Regjering, bliver det aller sandsynligst, at Anlægget af Oslo var et af Haralds første Regjeringlsforetagender, og at det saaledes nærmest er at henføre til 1048. Samtidigt, og i Forbindelse hermed, maa man og sætte den foregivne Opdagelse af St. Hallvards Liig og Erkjendelsen af hans Hellighed. At St. Hallvards Skriin bragtes til Oslo, og fik sit faste Opbevaringssted der, ikke ved Dramnsfjorden, hvor det dog nærmest hørte hjemme, vilde nemlig vanskeligt kunne forklares, uden ved den Antagelse, at Harald selv har forordnet det saaledes, for at give sit nye Kjøbstads-Anlæg større Anseelse, og befordre dets Opkomst. Og at Harald foretrak at anlægge den nye Kjøbstad i Oslo, og paa en vis Maade at gjøre den til Vikens Hovedstad, fremfor at anlægge Byen ved Dramnsfjorden, eller at lade St. Hallvards Helligdom bringe til en af de allerede tilværende vikske Byer, Tunsberg, Sarpsborg eller Kongehelle, finder maaskee deels sin Forklaring deri, at han har anseet disse sidst nævnte Byer altfor udsatte for Angreb af Danerne, til at han torde vove at lade Helligdommen opbevare der — vi ville i det Følgende see, at den ikke engang var ganske sikker i Oslo[2] —; deels deri, at det var ham magtpaaliggende, tillige at være nærmere ved Oplandene, fornemmelig Raumarike, hvor der herskede megen Utilfredshed, saa at Kongen endog, som vi nedenfor ville erfare, fandt det nødvendigt at dæmpe en Opstand der med væbnet Haand. Oslo-Egnen havde desuden, som en Følge af Stedets Beliggenhed, fra umindelige Tider været Havn, og følgelig vel ogsaa en Art af Handelsplads, for en stor Deel af Oplandene, fornemmelig Raumarike, hvortil den endog stundom, skjønt uegentligt, synes at have været regnet. Her maa Raumarikes, tildeels ogsaa Hedemarkens, fornemste og mægtigste Beboere have haft deres Skibsnaust og Pakboder, saa at Stedet allerede tidligt havde Udseendet af en By[3]. Strækningen selv, paa hvilken Byen
- ↑ Morkinskinna, i Fortællingen om Halldor Snorressøn, se Varianten i Fornmanna Sögur VI. 247.
- ↑ Nemlig, da den danske Konge Erik Emuine brændte Oslo i 1137, og det var nødvendigt at flotte St. Hallvards Helligdom op paa Raumarike, se Snorre, Harald Gilles Sønners Saga Cap. 3. Da blev Hallvardskirken brændt, hvilket viser, at den var en Torn i Øjnene paa Danerne.
- ↑ Dette sees allerbedst af Egils Saga S. 469 (se ovf. I. 1. S. 738, 742), hvor der tales om at Thorstein fra Raumarike sejlede med Egil Skallagrimssøn op ad Oslofjorden for at komme til hiins Gaard, og at Egil, da han drog i Viking til Guttorm, sendte sit Handelsskib ind til Oslo eller i Oslofjorden, øjensynligt for at det der kunde være under Thorsteins Vare-
