hvortil Magnet Fader, Kong Olaf, havde udstrakt det[1]. Mod Syd og Sydost dannede Gaut-Elven Grændsen, og som det sydligste Grændsepunkt opgives endog et Sted, kaldet Glaumstein, der, hvis det ej er Navnet paa et Fjeld, enten paa Øen Hisingen eller lige overfor, eller og paa et Skjer i den sydlige Munding af Gaut-Elven, maa være Glomsteen i Nord-Halland; Spørgsmaalet, hvor vidt den nordenfor Glomsteen liggende Deel af Halland tilhørte Norge eller ej, var dog mindre vigtigt, efterat Magnus ogsaa var bleven Danmarks Konge[2]. Mod Øst begrændsedes Norge af Eidskogen, og derefter af Fjeldene, der adskille Dalarne, Herjedalen og Jemteland fra Østerdalen og Throndhjem. Nordenfor begyndte Finmarken,der betragtedes som Norges Skatland, og fem Yderpunkterne mod Nord nævnes deels Vegestav eller Ægestav paa den indre Nordside af det hvide Hav, deels Forbjerget Naanes, der rimeligviis er at søge etsteds i Nærheden. I Vesterhavet havde Færøerne ganske, og Orknøerne idetmindste forsaavidt som de beherskedes af Ragnvald Brusesføn, erkjendt Magnus’s Højhed; den anden Jarl, Thorfinn, havde vel endnu ikke underkastet sig, men hans Deel af Øerne var dog ligefuldt et norskt Skatland, over hvilket Magnus med Rette betragtede sig som den egentlige Overherre, og det samme kunde vel ogsaa siges om Sydrøerne, der nu beherskedes af Thorfinn. Mod Vesten naaede saaledes Magnus’s Herredømme lige til det saakaldte Englandshav, om ej til Angelsø-Sund, der sædvanligviis nævnes som Norges yderste Grændsepunkt mod Vesten i de Tider. Da nu Magnus derhos, som Konge af Danmark, beherskede alle de skjønne og frugtbare Lande lige fra Halland og Finveden til Ejderen, ej at tale om hans Fordringer paa de vendiske Besiddelser, eller Distriktet Jom, der havde tilhørt de forrige Danekonger, er det tydeligt nok, at han ej alene var Nordens mægtigste Konge, men ogsaa en af sin Tids mægtigste Konger i Europa, hvis Venskab det maatte være Nabofyrsterne ligesaa ønskeligt at erhverve, som hans Fiendskab maatte være at frygte. At hans forøgede Magt neppe kunde være Kong Anund i Sverige velkommen, hvor stort Venskab der end havde været mellem denne og hans Fader synes næsten at ligge i Sagens Natur, og det bekræftes ogsaa derved at Anund, som det snart vil sees, skjenkede Magnus’s Fiender et sikkert Tilflugtssted og Understøttelse. Mellem Anund og Magnus var der heller ikke noget Svogerskab eller Frændskab, som det havde været mellem ham og Olaf. Magnus var kun en Stifsøn af Anunds Syster Aastrid, og mellem hans rette Moder Alfhild og denne herskede der
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i Fagrskinna Cap. 125.
- ↑ Glaumstein, Naanes, Eidaskog og Angelsø-Sund nævnes i den legnd. Olafssaga Cap. 10 som Grændserne for Olafs Rige. Muligt er det dog, at Forf. her nærmest har Forholdene under Magnus Barfod for Sira Han herjede det nordlige Halland, og underkastede sig Sydrøerne m. m., se nedenfor.
