Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/224

Denne siden er korrekturlest
206
Harald Haardraade.

første kun betragtedes som kongelige Kapeller, siges ingensteds. At i det mindste Olafskirken senere var Sognekirke, er vist; med Gregoriuskirken er det derimod tvivlsomt[1], og for det Tilfælde, at den kun var at ansee som et Kapell, maa de øvrige til Gaarden hørende Bygninger, hvis de nogensinde fuldførtes, efter al Rimelighed have været brugte enten til Hirden selv eller til at huse en Deel af de mange, der ellers plejede at befinde sig ved Hoffet. Den Omstændighed, at Harald forandrede Magnus’s Bestemmelse med Kongsgaarden i Saurlid, førend den endnu var færdig, viser at han allerede strax efter at have faaet Olafskirken fuldendt, maaskee endog før, har bestemt sig til at bygge Mariekirken og den nye Kongsgaard oppe i Sandmelen, hvor der som vi tidligere have yttret, allerede synes at have staaet et Trækapel over Olafs Gravsted tillige med en Bygning over Brønden[2]. Mariekirken maa saaledes være paabegyndt strax for eller umiddelbart efter at Olafskirken var kommen istand og Clemenskirken overladt til Sognekirke. Saa længe Mariekirken var under Bygning, benyttedes Olafskirken efter sin første Bestemmelse som kongelig Kirke, da det udtrykkeligt meldes at baade St. Olafs Skriin og Magnus den godes Liig opbevaredes der. Men da Mariekirken, hvis Opførelse formedelst dens Størrelse og omhyggelige Bygningsmaade maa have medtaget flere Aar, var færdig og indviet, maa det antages som vist at saavel Olafs Skriin, som Magnus’s Liig flyttedes didhen[3]. Det tillægges udtrykkelig, at Mariekirken doteredes med

    saa at her læses: „áðr hann lét reisa Maríukirkju“, hvilket gjør en betydelig Forskjel.

  1. Se ovenfor S. 186.
  2. Olafskirken nævnes oftere i senere Diplomer som Sognekirke, navnlig er dette Tilfældet i det oven citerede Dipl. af 14 Marts 1280; Gregoriuskirken omtales vel ogsaa oftere, men kun i Testamenter blandt andre Kirker, deels Sognekirker deels ogsaa Kloster- og Hospitals-Kirker, saa at det ej kan sees, til hvilken Kategori den hører. Sandsynligst bliver det, at den hørte blandt de saakaldte Høgendekirkers Tal. (Om disse se ovf. I. 2. S. 634). De Testamenter, hvor den nævnes, findes i Dipl. Norv. II. 94. 365, Langes Klosterhistorie S. 771.
  3. Anden Betydning kan umuligt de oven anførte Ord „Olafs Liig bevaredes i Olafskirken, saa længe Mariekirken var under Opførelse“ have. Og den bestyrkes af det udtrykkelige Udsagn om at Magnus“s Liig laa i Olafskirken, da Einar begroves. En enkelt Kodex (Hrokkinskinna) har det endog tydeligere, ved at læse „eigi gerð for í gerð“ altsaa „medens Mariekirken endnu ej var færdig“. Naar man kun stadigt har for Øje, at Mariekirkens Paabegyndelse og Bestemmelse allerede maa have været besluttet da Olafskirken blev færdig, ja maaskee for, vil man netop finde den Antydning af noget midlertidigt, der ligger i hine Ord, i sin Orden, uden at man behøver at tage sin Tilflugt til nogen Gisning om at Olafsskrinet allerede var flyttet op i Trækapellet, men formedelst Tummelen ved Bygningsarbejderne paa Mariekirken midlertidigt flyttedes til Olafskirken. Bestemmelsen var at bringe Olafs Liig snarest muligt i Mariekirken; men indtil den blev færdig, bevaredes det i Olafskirken, da det ej længer kunde forblive i Clemenskirken, som oplades til Sognekirke. Den hele Tid, det laa i Olafskirken, var altsaa