Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/230

Denne siden er korrekturlest
212
Harald Haardraade.

Rodulf synes, skjønt Englænder, at have staaet i venskabelig Forbindelse med den bremiske Erkestol[1], og det var maaskee efter hans Opfordring, da han forlod Landet, at Islændingerne saa vel som Grønlændingerne sendte Gesandter til Adalbert, for at bede ham om at sende dem Prester. Adalbert sendte da den allerede i længere Tid hos ham sig opholdende og af ham meget yndede Johannes, irsk af Fødsel og allerede i Irland eller Skotland indviet til Biskop, en eenfoldig og gudfrygtig Mand, som han kaldes[2]. Ved samme Lejlighed afsendte han ogsaa en anden Biskop, der ligesom han hed Adalbert, men det siges ikke udtrykkeligt, hvorhen; nogle have antaget at det var til Grønland 3). Søn opholdt sig paa Island kun fire Aar (1049—1053), og maa ligeledes antages at have virket ivrigt i Adalberts Interesse, hvori han vel ogsaa understøttedes af den før omtalte Bernhard den Saxer, der, som vi have seet, efter at have svoret Adalbert Troskabsed og lagt sig ud med Kong Harald, kom til Island omkring 105l, og opholdt sig der 19—20 Aar[3]. Bernhard holdt sig meest paa Nordkanten af Landet, da det heder, at han deels boede.paa Giljaa i Vatnsdal (hvor Thorvald Vidfarle og Biskop Frederik, den første Biskop, der besøgte Island, ogsaa en Tid havde boet), deels paa Steinstad i Skagafjorden[4]; han indviede mange Ting, som Kirker, Klokker, Broer og Brønde, ved hvilke der siden, som der paastaaes, skal

  1. Om ham, af Are frode Cap. 8 kaldet Jon irske, se ovenfor, jvfr. Mag. Adam, III. 70, jvfr. III. 20—50. Det kan her for større Tydeligheds Skyld merkes, at Mag. Adam selv (IV. 10) kalder „Hibernia“ Skoternes Land, der nu kaldes Irland, ligesom ogsaa den bekjendte Chronist Marianus Scotus var en Irlænder.
  2. Mag. Adam, III. 70. Det er sandsynligviis heraf, man har faaet ud, at Adalbert sendtes til Grønland; der siges nemlig at han sendte Thorolf til Orknøerne, samt „did“ (illuc) saa vel Jon irske som Adalbert. Da nu Jon irske sendtes til Island, kan illuc ej gaa paa Orknøerne, men kun i Almindelighed betegne Norden eller maaskee nærmere „Havets Øer“ (III. 24), hvilke ogsaa nævnes i Schol. 142, som Egne, hvortil Bisperne Meinhard og Albert, vistnok den samme Adalbert, bleve sendte. Og da der nu saa vel III. 237 som III. 70 tales om Gesandtskaber fra Island, Grønland og Orknø for at udbede sig Lærere, har man vel antaget, at ligesom Thorolf sendtes til Orknø og Jon til Island, maa Adalbert være sendt til Grønland. Det er neppe paa anden Autoritet, at Messenius (Scondia ill. I. 86) og efter ham Staphorst (I. 410) antager at Adalbert eller Albert sendtes til Grønland.
  3. Se ovf. S. 186.
  4. e Hungrvaka Cap. 3, Tillægget til Landnaama af Skardsaa-Bogen, jvfr. Landnaama III. 7. Om Thorvald Vidfarle se ovenfor I. 2. S. 279, 280.