han, som det siges, valgt af hele Almuen paa Island til Biskop, og anmodet om at drage udenlands. Isleif rejste efter al Sandsynlighed tilsammen med sin Forgænger Johannes, og efter hvad man maa formode lige til Bremen. Det var dog hans Hensigt, først at gjøre saa vel Kejseren, som Paven sin Opvartning; han begav sig derfor til Kejser Henrik III i Saxland og forærede ham en Iisbjørn fra Grønland, som han i den Hensigt havde medbragt, og som baade var og ansaaes for en stor Sjeldenhed. Kejseren gav ham til Gjengjeld Lejde eller Anbefalingsbrev over hele sit Rige, lige til Italien, hvor han besøgte Pave Leo IX, og fik af ham Brev med tilbage til Adalbert, at denne skulde indvie ham Pintsedag, hvilket ogsaa skede, dog ej førend i 1055, da Isleif, som Mag. Adam fortæller, i nogen Tid opholdt sig hos Adalbert for at lære, hvorledes han paa den meest heldbringende Maade kunde undervise det nys omvendte Folk, og ned i denne Tid store Æresbeviisninger. Ved Afrejsen medgav Adalbert ham Breve til Islændingerne og Grønlændingerne, foruden alt hvad han behøvede til at udføre det biskoppelige Embede, og lovede at han selv med det første skulde tomme til dem, for at deres Glæde skulde fuldkommes[1].
- ↑ Hungrvaka Cap. 2. Are frodes Islendingabok Cap. 9, Mag. Adam III. 70, IV. 35. — Der er flere Omstændigheder ved Beretningen om Isleifs Udenlandsrejse og Indvielse, der trange til en nærmere Belysning. Først er det den tilsyneladende Modsigelse mellem Mag. Adam og Hungrvaka, idet hiin ikke omtaler Isleifs Besøg hos Paven, men derimod, som det synes, lader ham komme umiddelbart fra Island til Adalbert, opholde sig hos ham en Stund, og derpaa vende tilbage igjen. Heller ikke Are frode omtaler udtrykkeligt Isleifs Besøg hos Paven, men siger kun — og det urigtigt — at Leo (hvilken han ydermere urigtigt kalder den 7de i Stedet for den 9de) var Pave, da Isleif indviedes. Men da Hungrvakas udtrykkelige Udsagn, at Isleif besøgte saa vel Kejseren som Paven, og at denne medgav ham et Brev til Adalbert, er alt for specielt og synes alt for meget grundet paa nøjagtige Oplysninger til at man vel kan betvivle det, maa man forklare Mag. Adams Udsagn saaledes, at denne kun har dvælet ved Isleifs Ophold hos Adalbert, uden at finde det nødvendigt at omtale hans under alle Omstændigheder kortvarige Besøg hos Paven; og Ares Udsagn forklares vel igjen bedst som om det mindre nøjagtigt kun nævnte Hovedsagen af hans Rejse — Indvielsen — i Stedet for at nævne Udrejsen selv. Da nu Leo IX, som ovenfor viist, døde allerede i April 1054, og Isleif neppe har forladt Island om Vintren, kan hans Udrejse ikke vel henføres til dette Aar. Derimod kunde den snarere henføres til de sidste Dage af Marts 1053. Hvis Isleif da i de første Dage af April er kommen til Bremen, eller maaskee til Danmark, har han sandsynligviis sluttet sig til Sven Ulfssøn, da denne ved Paasketid dette Aar (11te April) besøgte Kejseren i Merseburg; hvo veed endog, om det ej er ved ham, at Sven Ulfssøn har oversendt til Paven den Papegøje, hvorom Wibert taler i sin Levnetsbeskrivelse over Leo IX. II. 3. Isleif er vel kommen til Leo førend denne af Nordmannerne blev fangen og indestængt i Benevent, hvilket skede ved St. Hans-Tider samme Aar (Herm.
