Efter at have tilbragt den følgende Vinter i Norge, begav han sig hjem til Island, hvor lign tog sit Sæde paa sin Fædrenegaard Skaalholt. Her oprettede han en Art af Skole eller Preste-Seminarium, thi, som Are frode siger, da Høvdinger og gode Mænd saa, at Isleif var meget dueligere end de øvrige Gejstlige, der kom til Landet, sendte mange ham sine Sønner til Oplærelse og lode dem indvie til Prester. Dog, siges det paa et andet Sted, havde Isleif meget at kæmpe med formedelst Folkets Ulydighed, Vantro og Usædelighed, der endog gik saa vidt, at Lovsigemanden selv var gift med Moder og Datter;nogle gave sig paa Vikingetog eller toge sig andre slette Ting til; derhos tom der andre Biskopper, som i mange Stykker vare meget mildere end han, hvorfor de bleve vennesæle blandt alle de onde Mænd, saa at Adalbert omsider blev nødt til at sende et Brev ud til Island, hvori han forbød alle og enhver at modtage nogen aan-
contractus ved d. A., Pertz VII. S. 132); til Adalbert maa han være kommen tilbage omtrent ved Midsommerstider, og har da opholdt sig hos ham i eet eller to Aar, indtil han modtog Indvielsen. Men om dette skede 1055 eller 1056, er Spørgsmaalet. I Tillægget til Landnamsbogen siges, at den første Vinter, Isleif efter sin Tilbagekomst tilbragte paa Island, var der megen Dødelighed formedelst den Sult, det med hans Indvielse samtidige Uaar havde frembragt. At Isleif virkelig var paa Island Vintren efter Uaaret, sees af hvad der udtrykkeligt fortælles om hans Forslag om Julefasten. (Se nedf. S. 220). Da vi nu tillige have seet, at Uaaret indtraf i 1056, bliver altsaa den første Vinter derefter 1056—1057. Men nu læse vi hos Are frode, at Isleif ikke rejste til Island den næste Vinter efter at han blev indviet, men at han tilbragte den i Norge. Dette bliver følgelig Vintren 1055—1056; Isleifs Indvielse falder følgelig ved Pints 1055, og Skardsaabogens Udsagn om at Uaaret var samtidigt med hans Indvielse, bliver kun at ansee som mindre nøjagtigt, eller som om man derved kun har villet betegne, at Uaaret indtraf førend Isleif endnu var kommen hjem. Hertil kommer end videre, at de forskjellige Haandskrifter af Hungrvaka vakle mellem Tallet 21 og 25 i Angivelsen af, hvor mange Vintre den om Sommeren 1080 afdøde Isleif var Biskop, øjensynligt fordi nogle regne de fulde Vintre efter Indvielsen, hvorved Vintren 1055—1056 bliver den første, 1079—1080 den 25de; andre derimod, hvoriblandt itide, kun de Vintre, han fungerede som Biskop paa Island, hvorved 1056—57 bliver den første, 1080 den 24de. Heller ikke er det sandsynligt, at Isleif skulde have tilbragt saa lang Tid som halvtredie Aar (1053—56) hos Adalbert. Men hvad der især synes at gjøre Udslaget, er Hungrvakas Udsagn, at den Pintsedag, paa hvilken Isleif ordineredes, var fire Nætter før St. Columbæ Messe. Denne er nemlig den 9de Juni, og regnes af vore Forfædre at begynde Natten mellem 8de og 9de, og fjerde Nat før denne er Natten mellem 4de og 5te Juni; Indvielsesdagen bliver saaledes den 4de Juni, og paa denne Dag falder just Pintsedagen 1055, medens derimod Pintsedag 1056 falder paa 26de Mai, 13 Nætter tidligere, og som derhos er St. Augustin af Canterburys Dag, efter hvilken den i saa Fald vilde være bleven benævnt. Man tør vel saaledes antage for vist, at Isleif indviedes 4de Juni 1055.
