Stuf Skald var en Søn af Thord Kat, der igjen var en Søn af den smukke Gudrun Usviversdatter, Bolle Thorleikssøns Hustru, i hendes tidligere Egteskab med Thord, Skalden Glum Geiressøns Søn[1]. Han havde saaledes godt at slægte paa med Hensyn til Skaldskab, og var selv forstandig og en udmerket Skald, men han var blind. Han gjorde under Haralds Regjering en Rejse til Norge, og tingede sig i Kost hos en god Bonde paa Oplandene. Under hans Ophold der hendte det sig at Kongen paa en Forbi-Rejse tog ind der paa Gaarden, og da han ikke vilde gjøre noget Bryderi, bad han Bonden skjøtte sin Dont, som ellers, og ikke gjøre sig nogen Umag med at underholde ham. Bonden gjorde som Kongen bad, og denne, der var i godt Lune og gjerne vilde have nogen Morskab, betragtede imidlertid de Mænd, der vare inde i Stuen. Hans Opmerksomhed faldt især paa den høje og velvoxne Stuf, der sad paa den ydre Kant af Bænken. Han kaldte ham til sig, og spurgte, hvad han hed. „Jeg heder Stuf“, svarede denne. „Et urimeligt Navn“, sagde Kongen[2]; „men hvad heder din Fader?“ — „Min Fader hed Kat“ svarede Stuf. „Dette Navn svarer til det andet“, sagde Kongen, „hvem er den Kat?“ — „Ja gjet kun, Konge“, svarede Stuf, og brast i Latter. „Hvorfor leer du“, spurgte Kongen. „Gjet kun“, svarede Stuf atter. „Det er just ikke saa let en Sag at gjette hvad du kan have bag Øret“, sagde Kongen, „men jeg faar prøve; først gjetter jeg nu, at du er en Islænding; dernæst at du lo ved at tænke paa Svinet, som min Fader kaldtes i Tilnavn“[3]. „Du gjetter rigtigt, Herre“, svarede Stuf. „Sæt dig længer ind paa Bænken og lad os tales nærmere ved“, sagde Kongen; Stuf gjorde saa, og Kongen merkede snart at han var en meget forstandig Mand, og havde stor Fornøjelse af at samtale med ham. Nu kom Bonden ind i Stuen og ytrede sin Bekymring for at Kongen maaskee kedede sig. „Nej langtfra“, sagde Kongen, „din Vintergjest underholder mig meget godt, og han skal sidde ligeoverfor mig og drikke med mig i Kveld“. Dette skede. Kongen talte endnu mere med Stuf, og fandt saadan Behag i ham, at han ved Sengetid bad ham følge med i det Kammer, hvor han selv skulde sove. Da Kongen var kommen til
- ↑ Om Glum Geiressøn, Harald Graafelds Skald, se I. 2. S. 6; om Gudrun, s. I, 2. S. 337 flg. Da Gudrun var en Syster af Uspak Usviverssøn, var Stufs Fader Thord Kat følgelig en Fætter af Ulf Stallare, Uspaks Søn.
- ↑ „Stúfr“ betyder „Stub“, „Stump“.
- ↑ Nemlig „sýr“, Sigurds, Haralds Faders, Tilnavn, se ovf. I. 2. S. 496, Note.
Frode er den, der paaberaabes af Snorre i Olaf den helliges Saga Cap. 97, se ovf. I. B. S. 471.
