det at faa Overhaand, maa ansees lige saa vist, som at Jomsborg efter Haralds Plan skulde blive en arvelig Besiddelse i Sprakalegg-Ætten, og at Jomsvikinge-Samfundets vigtigste Formaal var at værne om denne Æt og og fremme dens Interesser[1]. Derfor finde vi Jomsvikingerne ogsaa i et meget spendt Forhold til Kong Sven, medens derimod Eilif, Thorgils Sprakaleggs Søn, optræder blandt Jomvikingernes fornemste Høvdinger tilligemed Thorkell bøje og Heming[2]. Disse Høvdinger traadte endog i Ædhelreds Tjeneste imod Kong Sven[3]. Vel see vi siden Thorkell høje, under forandrede Forhold, slutte Forbund med Svens Søn Knut, paa samme Tid som Eilifs Broder Ulf egtede Knuts Syster Æstrid og udnævntes til Jarl, efter al Sandsynlighed i Jomsborg[4], som han enten allerede besad, eller kort efter ved Knuts Hjelp erobrede. Men i 1021 blev Thorkell erklæret fredløs af Knut, og dræbt af de danske Høvdinger[5]; og uagtet Knut endnu troede Ulf saa godt, at han endog indsatte ham til Statholder i Danmark[6] — upaatvivlelig det Maal, hvortil Ulf ved at hykle Venskab for Knut længe havde sigtet —, benyttede denne dog, som vi have seet. Knuts første længere Fraværelse til et Forsøg paa at gjøre sig uafhængig, og dette mislykkede Forsøg havde ej alene Ulfs Drab, men ogsaa hans Søn Svens Landflygtighed til Følge. Sven stod saaledes, da Hardeknut sluttede hiint Forlig med Magnus, som en landflygtig, af Kongen og hans Tilhængere selv mistænkt Høvding for et politisk Parti, hvis Hensigt det var at betage de herskende Høvdingeslægter deres Indflydelse. Allerede hans Arvefordringer paa Jomsborg stred aabenbart imod Kongehusets Interesser, end sige de Fordringer, han maatte formodes at have paa Kronen selv. Under disse Omstændigheder er det ej at undres over, at især
- ↑ Det staar vel ingensteds tydeligt udtalt, men fremgaar dog umiskjendeligt af alt, hvad man for Resten med Sikkerhed veed om disse Begivenheder.
- ↑ Sammesteds S. 470.
- ↑ Sammesteds S. 472.
- ↑ Sammesteds S. 478.
- ↑ Sammesteds S. 672.
- ↑ Det er ovenfor (I. 2. S. 767) omtalt, hvorledes Knut den mægtige udnævnte sin Søn Sven til Herre i Jomsborg, og at han siden overdrog Bestyrelsen til Harald, Thorkell bøies Søn. Hensigten var saaledes at inddrage Jomsborg, eller at gjøre det til en Apanage sør yngre Kongesønner. Det maatte ogsaa ansees farligt, at lade dette vigtige Len komme i Hænderne paa andre end paalidelige Mænd, og især maatte det være betænkeligt, at see det i Hænderne paa noget Medlem af den med Kongehuset rivaliserende Sprakalegg-Æt. Harald, Thorkell højes Søn, synes ganske at have sluttet sig til Kongehusets Interesser. Hans Jarletitel havde neppe noget med Jomsborg at bestille, men betragtedes vel nærmest som tilkommende hans Æt. Paa samme Maade har vel og Sigvalde Jarl kun fort Jarletitel som Familie-Titel, medens han i Jomsborg alene var Thorgils Sprakaleggs eller Sønnernes Formynder, og Befalingsmand i Borgen.
