Harald havde ogsaa sin Dronning og begge sine Sønner Magnus og Olaf med, uagtet de endnu vare saa godt som Børn: Magnus, maaskee og Olaf, styrede endogsaa et eget Skib[1]. At Kongens Svoger og paalideligste Støtte, Ulf Stallare, var med, følger af sig selv. Blandt andre anseede Mænd, som deeltoge i Toget, nævnes udtrykkeligt kun trende, nemlig Kongens Svoger Eystein Orre fra Giske; en stor, sterk og stridbar Bonde fra Moster, kaldet Thorolf Mostrarskegg ligesom hiin bekjendte Landnamsmand af dette Navn; og Skjalg Erlingssøn fra Jæderen[2], hvis Deeltagelse tyder paa, at der nu herskede nok saa god Forstaaelse mellem ham og Kongen; men det følger af sig selv, og antydes endog, at de fleste Høvdinger fra det hele Land vare med. Da Flaaden kom til Viken, blev den adsplittet af heftig Storm og Modvind, saa at der, som Thjodolf Skald siger, laa Skibe næsten i hver Havn mellem Skjerene[3]. Dog kom, som det synes, ingen af Skibene til Skade, og da der atter blev Bør, fortsatte Harald Sejladsen øster til Elven. Det af ham betegnede Sted, hvor Slaget skulde staa, var ved Thumla, sydvestligst paa Hisingen, eller i Sundet mellem denne og Bjarkø, en af Eykrøerne. Her samlede hans Skibe sig, og her holdt han Vaabenthing eller Mønstring over sine Folk[4]. Men Sven lod sig ikke see; og de Daner, der vare nærmest Elven og Grændsen, flygtede ved den første Efterretning om Haralds Ankomst. Imidlertid erfoor Harald, at Sven havde en Flaade ude, og at han laa med den ved Fyn og Smaa-Øerne, men havde den bestemte Hensigt, at undgaa et Hovedslag med Nordmændene. Harald gjorde nu som forrige Gang, sandsynligviis dreven af Nødvendigheden, da den Tid af halvanden Maaned, da Ledingstropperne vare forpligtede til at tjene[5], nærmede sig sin Ende for dem, der vare komne nordenfra og allerede havde været længe ude: han sendte Ledingsskibene, det vil sige de nordenfjeldske, hjem, og beholdt kun halvandet Hundrede (180) Skibe tilbage, der fornemmelig tilhørte Lendermændene, men hvoriblandt der vel ogsaa vare endeel Ledingsskibe fra Viken, hvilke først nylig havde stødt til Flaaden. Med denne,
- ↑ At Magnus styrede Skib, nævnes i alle de Sagaer, som handle om Slaget. Olafs Nærværelse omtales i Fagrskinna Cap. 192.
- ↑ Se Fagrskinna Cap. 192, Harald Haardraades Saga Cap. 78, 82. Snorre Cap. 65.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 76, Snorre Cap. 62.
- ↑ Thjodolf siger nemlig udtrykkeligt: „Fyrsten (Harald) holdt Thing ved Thumla (Læsemaaden Þumlu synes her rettest); der er det Møde, der skyldes Ravnene (nemlig fordi Slaget vilde skaffe dem Liig at rede) aftalt med Sven, naar kun ikke Danerne unddrage sig“. Thumla gjenkjendes endnu i Navnet Tummelhede (Þumluheiðr) i Thorsland Sogn paa Hisingen.
- ↑ Se Ældre Gulathings Lov Cap. 302.
