Sverdslag fly for Danerne.“ Derpaa drog han sit Sverd, gik frem i Forstavnen af Skibet, og gjorde tre Hug foran sig i Luften; paa Haakons Spørgsmaal, hvad det skulde betyde, sagde han: „det kalder man udenlands Sejrstegn (sigrbákn), idet Kongen derved viser, hvorhen hans Vrede vender sig[1]. Derpaa gav han Befaling at lægge Skibene i Orden. Sin egen Drage lagde han i Midten; ved Siden af ham laa Ulf Stallare, og bad sine Mænd endelig at lægge Skibet godt frem, hvilket Skalden Svein Herdisessøn, der var ombord hos ham, udtrykkeligt bevidner. Paa den ydre Fløj laa Høvdingerne, fra Thrøndelagen, paa den indre Haakon Ivarssøn og Høvdingerne, fra de sydlige Egne[2].
Paa samme Tid ordnede ogsaa Sven sine Skibe. Han lagde sit eget Skib i Midten, lige imod Haralds. Ved hans Side laa Finn Jarl, og derefter de tapreste af Danernes Høvdinger, blandt dem fornemmelig Skjalm hvide fra Sjæland, Erkebiskop Absalons Farfader, og hørende til en af Danmarks ypperste Ætter. I Svens Hær skal der ej have været færre end sex Jarler, Finn iberegnet[3]. Man skred nu til at tenge eller binde Skibene sammen, men paa Grund af deres store Antal kunde dette alene skee midt i Flaaden. Paa begge Sider vare saaledes en heel Deel Skibe løse, og lagde fra frem eftersom Befalingsmændene havde Mod eller Lyst til, men dette, heder det i en Saga, var heel forskjelligt. Efter Aftalen beholdt ogsaa Haakon Ivarssøn sine Skibe løse. Med alle disse Forberedelser gik Dagen hen, saa at det allerede var blevet Aften, inden Slaget kunde begynde. Det var Laurentiusmesse-Aften (9de August)[4], og Nætterne havde derfor allerede begyndt at mørkne. Begge Flaader synes at have indtaget en saadan Stilling, at enhver af dem med den ene Fløj berørte Landet strax udenfor Elvemundingen, medens den anden vendte udad mod Fjorden[5]. Da alt var ordnet, lod Harald blæse til Angreb. Da, siger Sagaen, roede Danerne til, og da gik Ludrene med Raab og Opeggelser, og Danerne troede for vist at have faaet
- ↑ Dette er aabenbart den samme symboliske Handling, som lige indtil de seneste Tider have plejet at foretages ved Kongers eller Kejseres Kroning.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 77, Snorre Cap. 63. At Høvdingerne fra de sydlige Egne laa inderst, sees deraf at Skjalg Erlingssøns Skib drev ind mod Land, se nedenfor S. 280.
- ↑ Thjodolfs Vers, anført i Harald Haardraades Saga Cap. 78, Snorre Cap. 67, Fagrskinna Cap. 191.
- ↑ Morkinskinna og Fagrskinna nævne Laurentsmesse-Aften, Hrokkinskinna derimod Laurentsmesse-Dag. Meningen er aabenbart den, at Forberedelserne til Kampen begyndte den 9de, og at Kampen selv stod paa om Natten mellem 9de og 10de.
- ↑ Dette fremgaar af det ovenfor i 8. 276 Note (2) berørte.
