Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/31

Denne siden er korrekturlest
13
Sven Ulfssøns Familieforhold.

Hardeknut, kunde dennes Død ikke andet end hindre Udførelsen af hans Planer.

Sverige var for Sven saa godt som et andet Fædreland. Hans Stamfader Styrbjørn var en svensk Kongesøn. Efter al Sandsynlighed havde hans Farfader Thorgils Sprakalegg opholdt sig der i længere Tid. Der tales ikke om, med hvem denne var gift, og hvo der var Ulf Jarls Moder, men den Omstændighed, at hans Sønner hed Ulf og Eilif, ligesom den vestergautske Jarl Ragnvalds Svaner, medens tillige Ragnvalds Fader, Skagul-Tostes Søn, hed Ulf, synes at antyde, at Thorgils’s Hustru var svensk og hørte til den samme C.’Et som Ragnvald og Sigrid Storraade[1]. Ulfs Hustru Æstrid var, som vi have seet, en Datter af Sigrid, og da vi senere erfare, at de danske Konger, Sven Ulfssøns Ætlinger, havde Privatbesiddelser i Gautland, af hvilke flere vare en Deel af den saakaldte Sigridlev, eller Sigrid Storraades efterladte Jordegods, ligger den Slutning nær, at disse Besiddelser oprindelig have været hendes Datter Æstrids Medgift, og Sønnen Svens Mødrenearv[2]. Man synes saaledes at maatte antage, at Sven vaade paa Fædrene- og Mødrene-Side har arvet store Ejendomme i Sverige, og at derfor hans lange Ophold i dette Land neppe engang kunde kaldes en Landflygtighed, da han snarere kunde siges at opholde sig i sit rette Fædrenehjem. Den hele Tid har han vel tilbragt deels paa sine Gaarde, deels hos sin Frænde, Kong Anund, med hvem han, som han selv siden fortalte, deeltog i hans forskjellige Krigstog[3]. Her har han sandsynligviis været omgiven af en talrig Skare af sin Faders danske Tilhængere, der deels fra Danmark, deels fra Hoffet i England samlede sig om ham, og fandt en gjestfri Modtagelse og trygt Tilhold paa hans Godser.

  1. Opkaldelserne spillede nemlig en større Rolle i Norden i ældre Dage, end senere; og da der, saa vidt bekjendt, ikke tidligere havde været nogen Ulf eller Eilif i den svenske Kongefamilie, lige saa lidet som nogen af dette Navn fandtes i Ragnvald Jarls Hustru Ingebjørg Tryggvesdatters Æt, maa man slutte, at saa vel rane som Thorgils’s Sønner ere opkaldte efter fælles Frænder af hans Æt, med hvilken Thorgils saaledes har været besvogret. Usandsynligt er det ej, at hans Fader Ulf igjen kan have været en Sønnesøn,og følgelig Sigrid Storraade en Sønnedatter af den Ulf Jarl, der i Styrbjørns Thaatt nævnes som dennes Morbroder og Fosterfader. Se Langebek Scr. Rer. Dan. III. S. 282.
  2. Om Sigrids Privatbesiddelser eller Sigridlev, se I. 2. S. 309.
  3. Dette staar udtrykkeligt hos Mag. Adam af Bremen, II. 21. Adam anfører her Kong Sven som sin Hjemmelsmand for at Norge ej kan gjennentrejfes i een Maaned, og Sverige neppe i to. „Dette“, sagde han (Mag. Adam anfører Kongens udtrykkelige Ord), „prøvede jeg, da jeg nylig under Kong Jakob (d. e. Anund) i 12 Aar gjorde Krigstjeneste i hine Egne, hvilke begge omringtes af høje Fjelde, især Norge, der med sine Alper omgiver Sverige.“ Det synes heraf, som om Anund skulde have bekriget Norge, hvilket dog neppe kan have været Tilfældet.