Ved Ophugningen af Isen indtraf en Begivenhed, som viser, hvorledes Ættefejderne paa Island endnu stundom, som i gamle Dage, fortsattes udenfor Landet selv, og Hevnlysten tilfredsstilledes uden Hensyn til Tid, Sted og Omgivelser. Blandt Besætningen paa Kongens eget Skib var Islændingen Hall Utryggssøn, almindelig kaldet Hall Kodraansbane, fordi han for mange Aar siden, i en Fegtning mellem Eyjulf Gudmundssøn paa Madrevalle og de saakaldte Ljosvetninger eller Efterkommerne af Thorgeir Lovsigemand tilligemed deres Frænder, der uretfærdigt vare blevne sagsøgte af Eyjulf, havde dræbt dennes Broder Kodraan faa Øjeblik
Historieskriver Dalin og efter ham flere nyere have antaget, at den Elv, ved hvis Udløb denne Kamp forefaldt, var Lidaaen i Kinneviken, hvor nu Staden Lidkøping ligger. Der staar dog, at Harald sejlede „øster over Vandet“, og saaledes skulde man snarere antage, at det virkelig var etsteds paa Østkysten, ikke paa Sydkysten; især maa man tænke paa Heredet Vatsbo, hvor, som vi have seet, Dag Ringssøn sandsynligviis har haft sit Rige, og som grændsede til Nerike, i hvilket hiin Sigtrygg boede paa Olaf den helliges Tid, der var Stamfader til Jarlen Karl Sunessøn i Gautland, hvis Moder var en Sønnedatter af Orm Jarl og Sigrid Finnsdatter (Inge Haraldssøns Saga Cap. 3). Alt dette tyder paa en nærmere Forbindelse mellem flere norske Høvdingestammer, især den, hvortil Orm Eilifssøn og Haakon Ivarssøn hørte, og de svenske Ætter, der havde sit Hjem i Vatsbo og Nerike. Den Elv, der omtales, kunde saaledes maaskee være Tidaaen, ved hvilken Mariestad er beliggende. — Om Haakons Descendenter handler Knytlinga Saga Cap. 98, der udtrykkeligt siger, at Kong Erik Ejegods Datter Ragnhild var gift med en Mand, der kaldtes Haakon den norske (hinn norrœni), eller ogsaa Haakon Sunnivessøn, og havde med ham Sønnen Erik Lam, og at Haakon den norskes Moder Sunniva var en Datter af Haakon Ivarssøn Jarl og Ragnhild, Magnus den godes Datter. I Cap. 304 gjentages der, at Erik Lam var en Søn af Haakon Sunnivessøn den norske, og Erik Ejegods Datter. I Orknøingasaga S. 98 staar der og, at Haakon den norske, Erik Lams Fader, var en Dattersøn af Haakon Ivarssøn. Saxo (S. 666) kalder Erik Lam en Dattersøn af Erik Ejegod, og kalder hans Fader etsteds (S. 641) Søn af Sunniva; andensteds (S. 636) Haakon Jyde, tillæggende at han var gift med Knut Lavards Syster (altsaa Erik Ejegods Datter). Knytlingasagas Angivelse er derfor vistnok aldeles rigtig. Imidlertid staar der dog saa vel i Hryggjarstykke og Hrokkinskinna (Harald Haardraades Saga Cap. 90), som i Morkinskinna (fol. 15 b.) at Erik Lam var en Søn af Haakon Ivarssøns Søn Haakon med Sven Ulfssøns Datter. Dette kan alene betragtes som en Skriv- eller Læse-Fejl af de oprindelige Saga-Nedskrivere. Der staar nemlig i Hryggjarstykke: „Sunnifa hét dóttir hans en sunr hans hét Hákon er átti dóttur Sveins konungs Úlfssunar“; i Morkinskinna; „ok hét dóttir hans Sunnifa, en sunr hét Hákon er átti dóttur Sveins konungs Úlfssunar“; her synes den rette Læsemaade at have været: „en sunr hennar hét Hákon er átti sunardótttir Sveins“ o. s. v. I Fagrskinna kaldes Haakon Ivarssøns Hustru Ulfhild, ikke Ragnhild, vistnok kun ved Skjødesløshed. Jfr. Langebek Script. rer. I. 597 Not. (n).
