ud, men da Almstein bad om Naade, sagde Halfdan: „den rette og passende Dom, som burde overgaa dig, var den, at du her led den samme Død, som du paa Nidingsviis tiltænkte os; men da vi ej ere Ligemænd, skal jeg skjenke dig Livet paa den Betingelse at du vender tilbage til din rette Stand, og baade er og heder Træl saa længe du lever; og det ikke alene du selv, men ogsaa alle dine Børn og Efterkommere“. Almstein foretrak dette for at dø, og med Trællenavnet gav Halfdan ham ogsaa en hvid, meget simpel Kjortel. Derpaa blev der holdt Thing, og Halfdan antog til alles Glæde Kongenavnet og Herredømmet over sit Fædrenerige. Men Almstein havde, som sagt, mange Børn, og fra ham nedstammer nok ogsaa du, min gode Ulf, thi du er Almsteins Sønnesøn, ligesom jeg er Kong Halfdans Sønnesøn. Du og dine Frænder have vidst at tilvende eder Kongens Gods, hvortil der her er Syn for Sagen i alle disse prægtige Drikkekar og Bordprydelser. Her har jeg den hvide Kjortel, min Farfader Halfdan gav din Farfader Almstein; tag den nu, og dermed dit Ættenavn, saa at du efterdags kaldes Træl; thi paa hiint Thing, hvor Halfdan fik Kongenavn, og din Farfader fik Kjortelen, kom ogsaa Mødrene til hans Børn, og blev det da dømt, at alle Børnene og deres Efterkommere skulde bære samme Slags Dragt. Idet samme lod Harald en hvid Kjortel lægge frem for Ulf, og sagde:
Kjender du denne Kjortel,
Kongen en Ko er du skyldig;
en fuldvoxen Oxe
er du ham ogsaa skyldig;
fedede Gjæs og Grise
er du ham ogsaa skyldig;
Børn og alt hvad du ejer
er du ham ogsaa skyldig.
Ja, tilføjede Kongen:
slette Streger nu spørges,
selv du dig Kongen skylder.
Tag altsaa nu Kjortelen, som dine Forfædre bare, og dermed saavel deres Navn som deres Ret“. Ulf blev forfærdet over den uvæntede Slutning paa Kongens Fortælling, og vidste ikke, om han skulde modtage Kjortlen eller ej. Men hans Kone og hendes Frænder bade Kongen at skjenke ham Naade, og fritage ham for den skrækkelige Ydmygelse at blive gjort til Træl. Og Kongen gav omsider efter, og tillod ham at være Frimand som før; han lod ham ogsaa beholde een Gaard af alle dem, han hidtil havde ejet. Men de øvrige Gaarde, hans Indbo og Kostbar-
