vandt han dog heldigt dem alle, og befæstede ligt i Herredømmet ved klogeligen at understøtte sin Lensherre, den franske Konge Henrik, mod dennes Broder og Medbejler. Robert skal, som ovenfor nævnt, have haft Kong Knut den mægtiges Syster, Ulf Jarls Enke og Kong Svens Moder, Æstrid til Egte og igjen have forskudt hende, og det Uvenskab mellem Kong Knut og ham, som derved enten opstod, eller hvoraf Skilsmissen var en Følge, fremkaldte hiint tilsigtede Angreb paa England, som vel hindredes ved Storm, men som dog satte Knut i alvorlig Ængstelse, og bragte ham til at gjøre store Tilbud for at erholde Fred, da den ustadige, og maaskee af Samvittighedsnag plagede Robert pludselig fik det Indfald, kun med et ubetydeligt Følge at gjøre en Pilegrimsrejse til Jerusalem, fra hvilken han ej kom tilbage, da han paa Hjemrejsen døde i Nicæa (22 Juli 1035). Han efterlod kun den ene Søn, Villjam, hvilken en Frille, Herleif, havde født ham i Falaise 1027[1], og som ved hans Afrejse saaledes kun var sov Aar gammel. Hans Ungdom hengik under mange Farer og Uroligheder, idet hans Frænder og Vasaller stredes om Formynderskabet for ham, og hans Liv egentlig kun sparedes for at den, hvem det lukkedes at faa ham i sin Magt, i hans Navn kunde udøve Herredømmet. Men saa snart han havde naaet Ynglingsalderen, viste han, hvad han formaaede, sejrede over den ene Modstander efter den anden, endog over Kongen selv, erobrede Landskabet Maine, og lagde overhoved en Tapperhed, en uimodstaaelig Energi, og en intet Middel skyende Listighed og Statsklogskab for Dagen, der trods hans Omgivelsers Had befæstede hans Herredømme og fatte ham i Stand til at udkaste og udføre en Plan, som ingen fransk Vasal nogensinde havde tænkt sig mulig, og hvorom Tanken vel neppe heller kunde opstaa hos andre end en Ætling af nordiske Vikingefyrster: Englands Erobring. Denne havde han vistnok allerede for Øje, da han i Aaret 1051, strax efter Edward Confessors Brud med Godwine og hans Sønner, besøgte England, og usandsynligt er det ikke, at han allerede da har aflokket den svage Edward Løfter, fra hvilke denne senere har søgt at frigjøre sig, men hvortil han efter sin Frænde Edwards Død atter er vendt tilbage[2]. Han sendte endog Harald Jarls Broder Wulfnodh og Brodersøn Haakon,
- ↑ Villjam af Jumièges VII. 3. Hans uegte Fødsel gav ham det bekjendte Tilnavn Bastard. Men hans Fødsels saakaldte Uegthed bestod maaskee neppe i andet end at Forbindelsen mellem hans Forældre kun var sluttet, som det paa et andet Sted kaldes, danico more.
- ↑ Ingulf, Villjams Skriver, S. 898, benegter vistnok at Villjam allerede da skulde have næret Planer med Hensyn til Tronfølgen i England, men han kan neppe have haft Anledning til at vide, hvad der privat afhandledes mellem Edward og Villjam.
