Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/343

Denne siden er korrekturlest
325
Harald paa Orknøerne.

lend stille et betydeligt Antal Hjelpetropper, ej alene fra deres Jarldømme, men og, som det synes, og hvad der i sig selv er rimeligt, fra de under dem lydende Syderøer, thi vi erfare af den manske Krønike, at Gudrød med Tilnavn Crovan, der siden satte sig i Besiddelse af Øen Man og Syderøerne, og hvis Fader, Harald svarte, synes at have været en Søn af den i Aaret 989 faldne syderøiske Konge Gudrød Haraldssøn, deeltog i Toget[1]. Paal og Erlend maatte selv følge med, — om det var med deres gode Vilje eller fordi Harald derved vilde sikre sig deres Troskab, siges ikke[2]. Der tales ogsaa om at en irsk Konge skal have understøttet Tostig[3] eller rettere Harald Haardraade: muligviis sigtes der til en af de norske Konger paa Irland, skjønt ingen af disse i de irske Aarbøger omtales som Deeltager i Krigen. Ved al denne Tilvæxt forøgedes Haralds Flaade indtil et Antal af 300 eller maaskee 360 Skibe, og Hæren rimeligviis til omkring 30000 Mand[4]. Harald lod Dron-

  1. Om Harald svarte og Gudrød Haraldssøn, se ovf. I. 2. Side 201. Den manske Krøniske fortæller, at Gudrød Crovan, Søn af Harald svarte fra „Ysland“ efter Slaget ved Stanford Bro flygtede til Gudrød Sigtryggssøn, Kongen af Man, og fandt en venskabelig Modtagelse hos ham. Siden heder det, at Gudrød Crovan efter Gudrød Sigtryggssøns Død udrustede Flaade efter Flaade, angreb Man og til.sidst erobrede det; han maa altsaa have haft andre Besiddelser i Nærheden. Da det nu fortælles at han døde paa Øen „Yle“ d. e. Isla eller Il, en af de sydligste og største af Sydrøerne, skulde man nærmest slutte, at der ved „Ysland“ ovenfor netop forstaaes Øen Isla, hvor han saaledes har haft sit egentlige Hjem og Tilhold, og hvor han har hersket under Orknø-Jarlernes Lenshøjhed.
  2. Morkinskinna fol. 18. b. nævner kun Erlend og udtrykker sig, vistnok urigtigt, som om han allerede fra Norge havde fulgt Harald, og spaaede ilde om Toget. Fagrskinna Cap. 202 nævner derimod, ligesom de engelske Annaler, alene Paal.
  3. Mag. Adam, som er den, der meddeler denne Underretning, udtrykker sig saaledes: „Tostig — — medbragte til sin Understøttelse Nordmændenes Konge Harald og Skoternes Konge; han blev selv, tilligemed Irlands Konge og Harald, samt den hele Hær, dræbt af Anglernes Konge (III. 51)“. Da Mag. Adam, som vi tidligere have seet, kalder Irlands Indbyggere Skoter, er det tydeligt nok, at den „Irlands Konge“, som faldt, er den samme som den nys forud nævnte Skoternes Konge. Hvis man her skulde vove en Gisning, kunde det være den, at den faldne irske Konge var den samme Ivar Haraldssøn, som omkring 1016 blev forjagen fra Dublin af Margad eller Eachmargach (se ovf. S. 171), og at han maaskee har været en Broder af Gudrød Crovan.
  4. Skibenes Antal angives i Chron. Sax., der her maa ansees for paalideligst, og saa godt som samtidig, til 300 (360); men ellers yderst forskjelligt, lige fra henimod 1000, som Marianus Scotus o. fl. siger, og 500 (Simon af Durham) til 200 (Ingulf). At hans Flaade, der ved Udsejlingen fra Norge udgjorde 240 Skibe, ved Forsterkninger fra Orknø o. s. v. voxede til 360, er i sig