overholdt, at ingen skulkede fra at tømme det behørige Antal Bægere og Viteshorn under den almindelige Jule-Lystighed, og hvorledes han endog selv, og det med Strenghed, tvang Halldor til at gjøre Besked.
Af alle de Beretninger, Sagaerne have efterladt os om enkelte Islændingers Ophold hos Harald, er der ingen, der giver os et saa anskueligt Billede af Livet ved hans Hof, og den frie og overgivne Tone, der herskede, naar han var i godt Lune, men paa den anden Side ogsaa af hans Haardhed og tyranniske Færd, naar han var opbragt, som Fortællingen om en Islænding, ved Navn Halle, almindeligviis kaldet Sneglu-Halle. Halle, der hørte hjemme paa Gaarden Fljote i Nordfjerdingen, rejste over til Norge med Haralds Hirdmand Baard, — sandsynligviis den samme som havde taget sig saa ivrigt af Halldor Snorressøn, — og som nu havde gjort en Rejse til Island og tilbragt en Vinter der. Halle var en god Skald og meget skarp i sine Ord; hans Udvortes var meget utækkeligt, thi han var høj, langhalset, smalskuldret, langarmet og grovlemmet. Efter en lang Overrejse kom de over til Hiteren; derfra fortsatte de Vejen til Agdenes, hvor de laa for Anker om Natten; Morgenen efter sejlede de med en svag Vind ind ad Fjorden. Da de vare komne indenfor Rein, mødte de tre Langskibe, af hvilke et var en Drage. I det de sejlede forbi denne, traadte en høj, prægtig klædt Mand frem af Løftingen og spurgte, hvo der styrede Skibet, hvor de havde været om Vintren, hvorfra de havde afsejlet, hvor de først kom til Land, og hvor de havde ligget om Natten. Kjøbmændene ombord paa Baards Skib kunde ikke i Hast besinde sig, hvad de skulde svare paa alle disse Spørgsmaal, men Halle svarede strax: „vi tilbragte Vintren paa Island, afsejlede fra Gaase (i Eyjafjorden), Styrmandens Navn er Baard; vi kom til Land ved Hiteren, og laa i Nat ved Agdenes“. Den bøje Mand, der ej var nogen anden end Kongen selv, spurgte spøgende, øm ikke Agde (Bjergtroldet i Agdenesfjeldet) havde gjort Løjer med dem. „Nej“, svarede Halle, der meget godt skjønnede, at det var Kongen, han talede med; „dertil oppebiede han en fornemmere Mand, og vænter eder i Kveld“. „Du er nok skarp i Ordene“, sagde Kongen, og sejlede videre. Den Rejse, han foretog, var kun en Lystrejse til en af Øerne; faa Dage efter kom han tilbage til Nidaros. Imidlertid var Baards Skib ogsaa ankommet, og Halle bad Baard forestille ham for Kongen, og udvirke ham Tilladelse til at opholde sig ved Hoffet om Vintren. Baard tilbød ham Vinterophold i eget sit Huus, men Halle sagde, idet han takkede ham for Tilbudet, at han dog helst vilde være hos Kongen, om det lod sig gjøre. Baard fulgte ham da til Kongen, der tog vel imod varit, og spurgte om han ikke var den samme, som havde svaret ham ude paa Fjorden. Da Halle bekræftede det, sagde Kongen at han kunde nede frit Underhold paa en af hans
