Man maa formode, at især de forhenværende Jomsvikinger eller deres Ætlinger, hvoraf flere vel allerede i Sverige havde sluttet sig til ham, især nu, efter Haralds Drab, vare ham til god Hjelp og vandt ham mange Tilhængere. Blandt slige Ætlinger af Jomsvikingerne nævnes Sønnerne af Thrugunna, en Datter af den bekjendte Vagn Aakessøn og den vikverske Høvding Thorkell Leiras Datter Ingebjørg[1]. Beslægtet med dem synes Skjalm hvide at have været, der siden nævnes som en af Svens ypperste Venner og troeste Mænd, og blev Stamfader til Danmarks mægtigste Slægt[2]. En anden Høvding, der ligeledes synes at have været en ivrig Tilhænger af Sven, var Ulf, der af et Tog til Galizien i Spanien kaldtes Galizie-Ulf[3]; han han blev siden Jarl og egtede Bothild, en Datter af den i 1030 omkomne norske Jarl Haakon og Knuts Systerdatter Gunnhild, og saaledes en Stifdatter af den dræbte Jarl Harald. I Jylland sluttede en af de mægtigste Mænd, Thorkell Geysa eller Gøsa, sig til ham; blandt hans Tilhængere nævnes ligeledes en af hans Frænder, Thrugils Birnessøn[4]. Endnu samme Vinter havde Sven bragt det saavidt i at skaffe sig et Parti og ophidse Gemytterne mod Magnus, at han vovede et aabenbart Frafald, og sammenkaldte et Thing i Viborg, hvor han, efter at have forestillet Jyderne, hvor langt rimeligere det var at Danerne adløde ham, der var af deres Kongeæt, end Nordmændenes Konge, og hvor haardt det i det hele taget vilde være for Danerne at lode Nordmændene, som han kaldte det, opfordrede dem til at give ham Kongenavn. Han vilde neppe have vovet at gjøre dette Forslag, hvis han ej havde følt sig sikker i sin Sag, og han blev strax udraabt tal Danmarks Konge. Mange Høvdinger, siges der, deeltoge i denne Beslutning, og det synes som om Thorkell Gøsa var den, der efter de Tiders Skik gav ham Kongenavn[5]. Desværre hviler der et stort
- ↑ Se derom Knytlingasaga, (Cap. 13).
- ↑ Nemlig Erkebiskop Absalons, Marsk Stigs o. s. v. Skjalm hvide nævnes allerførst som Deeltager i Nisaa-Slaget, af Saxo. S. 552.
- ↑ Han omtales som Fader til Svens Hirdmand, den mægtige Thrugøt Fagerskind, der igjen var Fader til Bothild, Kong Erik Ejegods Hustru, hos Saxo S. 506; ligesaa i Knytlingasaga Cap. 75, hvor ligeledes hans Hustru Bothild, Haakon Jarls Datter, nævnes. Mag. Adam kalder ham „Ganuz Wolf. satrapa Danorum“, og taler om hans lange Sørejser. Om Harald Jarl, se ovf. I. 2. S. 767. Hiin Thrugøt antages af nogle for Thrugunnesønnernes Fader, se Langebek Scr. III. 153, 154.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 32.
- ↑ I Fagrskinna Cap. 183, hvor Svens anden Udraabelse til Konge omtales, heder det: „Thorkell Gøsa gav ham da Kongenavn anden Gang“. Dette „anden Gang“ kan maaskee blot være at henføre til Kongenavnet, men det rimeligste er dog, at det ogsaa sigter til den Rolle, Thorkell herved spillede. Thorkell kaldes i Harald H. Saga Cap. 32 den mægtigste Mand i Danmark af dem, der ej bare Fyrstetitel; han stod allerede i Magnus’s Levetid paa Svens
