at den hele Historie om Drømmen kun var opdigtet, og at Halle virkelig havde en Nidvise over ham i Beredskab; men den Skjendsel, Thorleifs Nidvise havde bragt over Haakon Jarl, der dog var en langt mægtigere Mand end Einar, maatte være ham et afskrækkende Exempel paa, hvad en Nidvise kunde udrette, thi den vilde mindes, saalænge Norden var beboet: han handlede derfor klogt i at forebygge en lignende Skjendsel ved en ubetydelig Pengeudgist. Disse Forestillinger virkede saa meget, at Einar erklærede sig villig til at lade Halle faa 3 Mk. Sølv i Bøder, og henviste ham desangaaende til sin Fehirde (Skatmester), der skulde have en Pung, hvori netop den Sum fandtes. Halle gik til Fehirden, og meldte sit Erende. Denne sagde at der var 4 Mk. i Pungen. Halle lod sig tilveje tre, gik tilbage til Einar, og meldte at han havde faaet Pengene udbetalte. „Du fik vel alt, hvad der var i-Pungen“, spurgte Einar. „Nej, jeg vogtede mig nok for at tage mere end jeg skulde, og derved skaffe dig Anledning til at anklage og dræbe mig som Tyv“, svarede Halle. Han vendte nu med vel forrettet Sag tilbage til sin Plads, og viste Sigurd de modtagne Penge. Denne vilde strax ifølge Veddemaalet give ham Ringen. Men Halle vilde paa ingen Maade berøve ham den, og tilstod ham til hans Forbauselse, at han aldeles ikke var beslægtet med den Islænding, Einar havde ladet dræbe, og at han kun havde foregivet det for at faa et Paaskud til at anstille hiint Forsøg med Einar Smaa. Denne vendte kort efter tilbage til Haalogaland, og siden fik man ved Hoffet Sagens sande Sammenhæng at vide. Man frygtede for at Einar vilde tage alvorlig Hevn over Halle. Denne gjorde om Vaaren en Rejse til Danmark, og derfra til England; her digtede han i Hast en Draape om Harald Godwinessøn[1], og fik ved List større Belønning for den, end den fortjente. Siden vendte han tilbage til Haralds Hof, hvor han en Stund synes at have spillet en Hofnars Rolle, og fornemmelig havde Morskab af at drille den forfængelige Thjodolf. Kongen der gottede sig over hans Indfald, gav ham altid Medhold. Dronning Thora derimod kunde ikke udstaa ham og hans Vittigheden der for det meste slog over i det uanstændige, og ikk eengang skaanede hende selv. Det traf sig saaledes engang, da Kongen gik ud i Byen, og Halle var i
- ↑ Morkinskinna nævner Edward, og overalt, hvor Begivenheden omtales, kalder; den engelske Høvding, hvorom her er Spørgsmaal, Konge. Men da Edward Confessor neppe har interesseret sig for at høre, eller vel endog forstaaet, norske Kvad, er det rimeligt, at den Høvding, Halle besang, var Harald Godwinessøn, hvis Magt i England var saa stor, at den næsten kunde kaldes kongelig. Vi have desuden seet, at Begivenheder, der foregik i England strax før Haralds Tronbesitgelse, medens han endnu var Jarl, i Sagaen siges at have fundet Sted medens han var Konge.
