hans Embede, som med de særskilte Forholdsregler, Kongen havde givet ham, og denne bebrejdede ham heller ikke, hvad han havde gjort, saasnart han havde erfaret at der virkelig fandtes Finnegods i det opbragte Skib. Et andet, endnu mere oplysende og merkeligt, Exempel paa den Strenghed og summariske Fremgangsmaade, som Kongen selv og hans Sysselmand anvendte med Hensyn til Finne-Handelen, er os opbevaret i en Beretning om den driftige og rige islandske Handelsmand, Odd Ufeigssøn[1]. Paa en af sine Handelsrejser var han af ugunstig Vind dreven til Finmarken, og saa sig nødt til at overvintre der. Da han om Vaaren sejlede bort og sydefter, bad han sine Skibsfæller paa det indstændigste sige fra, om de havde handlet med Finnerne og kjøbt Varer af dem, thi i saa Fald maatte man anvende den yderste Forsigtighed, da Einar Fluga, som nu var Sysselmand, ikke kjendte Skaansomhed. De benegtede at have drevet nogen saadan Handel, og der blev ikke mere talt om den Sag, førend de kom længer sydover, og saa et Langskib komme frem bagom en af Øerne[2], og stevne imod dem. Odd kjendte strax Einar Flugas Skib, og bad.paany sine Folk tage sig i vare, hvis de havde Finnevarer hos sig; her var ikke længer Tid eller Sted til at dølge Sandheden for ham: det gjaldt kun at faa Varerne gjemt bort saa godt som det i Hast kunde lade sig gjøre, førend Einar kom for at ransage Skibet. De maatte nu gaa til Bekjendelse, at de virkelig havde tilforhandlet sig Finnegods; hver kom frem med sit, og det blev alt sammen gjemt paa eet Sted, hvor Odd fandt det raadeligst. Just som de vare færdige hermed, kom Einar til, lagde Langskibet ved Siden af Knarren, og gik ombord i denne. Han forlangte strax at ransage Skibet, og Odd gjorde ingen Indvendinger. Enhver af Besætningen lukkede op sit Kiste, og Einar ransagede den ene efter den anden, dog uden at finde noget. Den egentlige Balke eller Ladning, der allerede havde været sammenstuvet ved Udfarten fra Island, stod endnu tilbage, da Vinden, som hidtil havde været svag, begyndte at friske op, og fjernede begge Skibe hurtigt fra Øen. Einar, som nødig vilde
- ↑ Om dennes tidligere Skjebne og merkelige Driftighed, se længere nede, 401, jvfr. Bandamanna-Saga.
- ↑ I Sagaerne nævnes Thjøttø; men dette maa være urigtigt, da det sidenefter heder at Odd, som fremdeles sejlede sydefter, kom til Melø (Mjóla), hvilken dog ligger næsten en heel Bredegrad nordligere end Thjøtta. Da nu Einar Fluga, som Haareks Søn, sandsynligviis boede paa Thjøttø, er det rimeligere at denne Ø ved en Fejltagelse er nævnt som den, bag hvilken Einars Skib kom frem, end at Melø urigtigt skulde være nævnt som den Ø, hvor Odd forefandt Kongen. Det er ikke engang sandsynligt, at Einar paa denne Tid, da Kongen selv befandt sig i disse Farvande, laa hjemme paa Thjøttø.
