dertil, at han ejede en Knarr og Størstedelen af dens Ladning. Han fortsatte sine Handelsrejser og forøgede stedse sin Formue; han blev nu saa rig og anseet, at Fyrster og Høvdinger indbøde ham til sig og viste ham megen Ære. Saaledes var han ogsaa Harald Haardraades Gjest, og vilde sandsynligviis have vedblevet at staa i et venskabeligt Forhold til ham, hvis kun ikke den uheldige Begivenhed med Hensyn til Finnehandelen var indtruffen, der nær havde kostet Odd baade Liv og Ejendom. Men han slap, som vi have seet, heldigt derfra, og fortsatte fremdeles sine Handelsforetagender, som han drev i større og større Maalestok. Tilsidst havde han to Knarrer i Fart, og ansaaes for den rigeste og heldigste af den Tids Kjøbmænd paa Island. Da føjede han endelig sine Venner i at slaa sig til Ro og kjøbe sig en Gaard, nemlig Mel i Midfjorden paa Nordlandet. Her indrettede han sig med megen Pragt, og levede paa en stor Fod, hans Rigdom anslog man til lige saa meget som tre af dem, der ellers regnedes for de rigeste, ejede tilsammen; ja det hed endog siden, at der aldrig havde været nogen Mand paa Øen, der i Rigdom kunde maale sig med ham. For ret at regnes blandt Landets Stormænd maatte han ogsaa have et Godord: det kjøbte han[1], og blev nu den ypperste Mand der nordpaa. Hans Rigdom og hurtige Opkomst vakte ham vistnok Misundere og mægtige Fiender, der paaførte ham en farlig Proces; men hans Fader Ufeig, der hidtil havde holdt sig aldeles fra ham, som en ganske fremmed, kom ham til Hjelp med sin Klogskab, og han vedblev at være en mægtig og anseet Mand saa længe han levede[2].
Danmark, England, Irland, Skotland, Frankrige og Tydskland vare, som man maa antage, fornemmelig de Lande, hvortil vore Forfædre paa Harald Haardraades Tid gjorde Handelsrejser, ligesom danske, engelske og saxiske eller tydske Skibe hyppigt saaes i norske Havne, fornemmelig de vikske. Austerveg eller de østersøiske, især russiske, Havne, bleve ligeledes hyppigt besøgte, deels for Pelsverkhandelens Skyld, deels for Indkjøb af de kostbare asiatiske Varer, som paa de store Floder bragtes til Rus-
- ↑ At Godordene kunde kjøbes, er ovenfor viist.
- ↑ Bandamanna-Saga. Den Beretning, som denne meddeler om den Odd Ufeigssøn paaførte Proces, er i højeste Maade underholdende, og bærer derhos ganske Sandhedens Præg. Sagaen har sit Navn deraf, at 8 Høvdinger havde forbundet sig om at ødelægge Odd ved denne Proces; de kaldtes derfor „Bandamenn“ eller Forbundne. De vare Hermund Illugessøn fra Gilsbakke (Søn af Illuge den svarte), Gelle Therkelssøn fra Breidefjorden, Egil fra Borg, Søn af Skule Thorsteinssøn, Jærnskegge fra Eyjafjorden, Søn af Einar fra Tveraa, Skegg-Brodde fra Østfjordene, Søn af Bjarne Brodd-Helgessøn, og tre andre, tilsammen Repræsentanter for de ypperste Ætter paa Island, og vistnok alle betragtende Odd med misundelige Øjne som en Parvenu.
