lands Markedspladse, fornemmelig Novgorod, der nu mere og mere tiltog i kommerciel Betydenhed, medens de haarde Knæk, Jumne eller Jom havde lidt i de sidste Krige, og overhoved den næsten uophørlige Krigstilstand, hvori Venderne befandt sig saavel med Tydskere som Nordboer, nødvendigviis maatte sætte denne forhen saa vigtige Handelsstad betydeligt tilbage, og inden føje Tid bringe den ned i Rækken af de øvrige, lidet merkelige, vendiske Smaastæder[1]. Venderne derimod søgte at hevne sig paa de Christne og holde sig skadesløse ved at udruste Sørøverskibe, der, saa vel som Kurernes og Esternes, foruroligede Østersøens Farvande, og især hjemsøgte Kysterne af de danske Øer[2]. Ogsaa Bjarmeland, eller Handelsmarkedet ved Dvina-Floden, blev endnu Tid efter anden besøgt af Nordmændene, stundom paa fredelig, stundom paa krigersk Viis[3]. Norges Handelsforbindelse med Grønland er ovenfor omtalt, og det er vel ikke saa usandsynligt at enkelte norske Skibe ogsaa, enten tilfældigviis, eller med Plan, besøgte Vinland[4].
Foruden Handelsrejser og de enkelte Vikingetog, der endnu, skjønt yderst sjelden, foretoges enten til de irske Farvande eller Bjarmeland, og de Rejser, som unge æventyrlystne Krigere gjorde til Constantinopel for at tage Tjeneste i den græske Hær eller blandt Væringerne, blev efter Christendommens Befæstelse ogsaa en anden Art af Rejser meget sædvanlig hos Nordboerne, ligesom den længe havde været almindelig hos de tidligere til Christendommen omvendte Nationer, nemlig Pilegrims-Rejser til hellige Steder. Disse Rejser gjaldt, som man lettelig kan begribe, især Rom. Dog gjestedes ogsaa stundom det hellige Land[5], især, som man maa formode, af de Nordboer, der allerede havde naaet Constantinopel. Et Sted, der ogsaa hyppigt besøgtes af Nordboer, som overhoved af Pilegrime fra hele den okcidentalske Christenhed, bar Apostelen St. Jakobs
- ↑ Vel omtaler Mag. Adam endnu Jumne som meget anseet (II. 19, jvfr. ovenfor I, 2. S. 75,) men det er at formode, at han, som dog ikke selv havde været der, har skildret Forholdene som de vare noget tidligere. Thi man finder paa den Kant ingen arabiske Mynter yngre end 1050, og vist er det at Jumne heller ikke omtales som Handelsstad efter 1100. Helmold, der skrev ved 1180, udskrev igjen tildeels Mag. Adam.
- ↑ Naar det i Ljosvetningasaga Cap. 29, fortælles om Hall Utryggssøn og Vikværingen Baard, at de paa en Rejse til Austerveg bleve overfaldne af Vikinger, hvis Angreb dog Skibsfolkene, opmuntrede af Hall, sloge tilbage, da er det enten vendiske, kuriske eller estiske Sørøvere, som her menes.
- ↑ Harald Haardraades Sønnesøn Haakon hjemsøgte Bjarmerne og kæmpede med dem henved 1090, som det nedenfor skal omtales.
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 462.
- ↑ Saaledes f. Ex. af Thore Hund, og tidligere af Thorvald Kodraanssøn.
