have været meget stor. Det er derfor ej at forundres over, at Sven, saa snart han hørte at Magnus nærmede sig, og hvor stor hans Flaade var, opgav al Tanke om at forsvare lig i aaben Kamp, og strax flygtede over til Sverige, hvor han tyede til sin Frænde Kong Anund, og imidlertid ved paalidelige Folk holdt Øje med Magnus’s Bevægelser[1]. Magnus styrede til Jylland, hvor Folket strax underkastede sig, og hvor han skal have holdt en haard Straffedom, idet han lod mange af dem, der havde hyldet Sven, dræbe, medens nogle maatte flygte fra Landet, og andre ved Pengesummer maatte tilkjøbe sig sin Fred[2]. Det skulde heraf synes, som om Oprøret endnu kun var kommet ret til Udbrud i Jylland. Da det var dæmpet, sendte Magnus en Deel af sine Folk, sandsynligviis Ledingstropperne, hjem, medens han med de øvrige stevnede til Jomsborg, hvis Frafald han imidlertid havde erfaret[3]. Han skal ogsaa have opbudt Folk og Skibe fra Danmark, og faaet en temmelig betydelig, men neppe synderlig paalidelig, Styrke derfra. Han angreb strax Jomsborg, som han indtog og brændte, og hvor der skal have været anrettet et stort Blodbad[4]. Ved denne Lejlighed blev, som man maa formode, Harald Jarls Enke Gunnhild fordreven, ej alene fra Jomsborg, men ogsaa fra Danmark, med sine to Sønner Heming og Thorkell. Derpaa blev Sum herjet, og, som man maa antage, fuldkommen undertvunget. Paa Tilbagevejen traf Magnus en Deel Vikinger under Rügen, paa Øens Vestside, angreb og overvandt dem. Etsteds omtales dette Slag, som om Sven selv skulde have deeltaget deri, og dette er ingenlunde usandsynligt[5]. Naar det var Svens alvorlige Hensigt at sætte sig i Besiddelse af Danmark, vilde det have været en Urimelighed, om han den hele Tid havde holdt sig stille i Sverige, saaledes som vore Sagaer ellers berette. Det maatte tvertimod være ham magtpaaliggende, jo for jo heller at komme ned i de danske Farvande, for at krydse omkring
- ↑ Fagrskinna,Cap. 142, taler om at Magnus ved denne Lejlighed styrede Visunden,hvilket er heel sandsynligt; dog har Samleren her vistnok taget Udsagnet fra de større Sagaers Beretning om Magnus’s første Rejse til Danmark, eller hans Hyldingsrejse, se ovf. I. 2. S. 866.
- ↑ Magnus den godes Saga, Cap. 28, Snorre, Cap. 25, 26, Fagrskinna, Cap. 141, 142.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 142. Tilbagesendelsen omtales i Magnus den godes Saga, Cap. 28 og hos Snorre, Cap. 25 først efter Toget til Jomsborg.
- ↑ Magnus den godes Saga, Cap. 28, Snorre, Cap. 25, Fagrskinna, Cap. 142. Jomsborgs Indtagelse omtales ogsaa af Magnus, Adams Scholiast, Schol. 57: „Kong Magnus, omgiven af en stor Daneflaade, belejrede Slavernes bomstrende Stad Jumne, og Ødelæggelsen var derefter. Han skrækkede alle Slaverne; han var selv en Yngling af rene Sæder og uskyldig Vandel, hvorfor Gud gav ham Sejr over alle“.
- ↑ Se ovenfor S. 20 Note 1, jvfr. S. 32.
