Efter ham toge de Christne en Vestgaute, ved Navn Haakon den røde, til Konge; men han synes ikke engang at være kommen til Svithjod, hvor imidlertid Hedendommen maa have faaet Overhaand[1]. Erkebiskop Adalbert synes derhos selv at have skadet Christendommens Sag ved utidig Iver, idet han nemlig tilbagekaldte Adalward, fordi han uden hans Tilladelse havde modtaget Vestgauternes Indbydelse til at overtage Skara Bispestol efter Adalward den ældres Død[2]: da nu tillige de øvrige Bi-
- ↑ Schol. 85 til Mag. Adam III. 524 Her nævnes ikke Tilnavnet „den røde“, ligesaa lidt som i Langfedgatal (Langebek I. 13). Tilnavnet forekommer alene i Vestgøtalagens Kongerække, der sætter ham foran Steenkil, dog vistnok aldeles urigtigt, deels fordi vi temmelig godt kjende Omstændighederne ved Steenkils Tronbestigelse, og vide at ingen Konge optraadte mellem Emund slemme og ham, deels fordi Mag. Adams Scholiast, der nævner ham efter Steenkil, Erikerne, Hallsteen og Anund, maa betragtes som en samtidig, paalidelig Autoritet, medens derimod de aabenbare Fejl, der findes i Vestgøtalagens Bisperække, ogsaa svække Kongerækkens Paalidelighed. Derimod tør det nok forholde sig rigtigt, hvad samme. Kongerække fortæller om Haakon, at han var fød i Livine i Vistehered i Vestergautland, og døde der: et Tegn paa at han neppe engang kom til Svithjod, uden maaskee for en kort Stund, og snart deelte sine Forgængeres Skjebne. Hans Regjeringstid sættes sammesteds til 13 Aar, dog tør det vel hænde at denne Tid er for lang, eller at han ikke i alle de tretten Aar førte ene Kongenavn. Enkelte Kongerækker nævne saaledes ogsaa en Olaf Neskonung mellem Hallsteen og Blotsven, Inges Fordriver, og fatte Haakon selv mellem Blotsven og Inge. At derhos ogsaa den danske Kong Sven, der endog ejede betydelige Besiddelser i Gautland, har gjort Forsøg paa at erhverve Herredømme i Landet, er højst rimeligt; i det mindste omtales i Knytlingasaga en Krig mellem ham og Steenkil. Om det usandsynlige i at antage Haakon den røde for den samme som Haakon Ivarssøn, er forhen talt.
- ↑ Schol. 131 til Mag. Adam IV. 23. Adalward døde kort efter i Bremen, som Mag. Adam udtrykkeligt siger IV. 29; det er altsaa aldeles urigtigt, naar Vestgøtalagens Bisperække lader ham ligge begraven i Skara Domkirke.
kun tre Aar førend Inge kom i uforstyrret Besiddelse af Riget, og altsaa efter at imidlertid Haakon røde, hvilken Scholiasten selv nævner, havde ført Kongenavn, om just ikke i hele 13 Aar, som Kongerækken i Vestgøtalagen angiver, kan umuligt være indtruffen saa tidligt, som under ovennævnte Forudsætning vilde have varet Tilfældet; og Begivenheden selv er ikke saa forunderlig eller blottet for Sidestykker i Nordens Historie, at den ikke oftere skulde kunne have gjentaget sig. Mellem Navnene Anund og Inge er ikke mindste Lighed; som et Mellemled har man, neppe med god Hjemmel, opstillet Formen “Ingemund“ (Excerpta Karoli ep. aros. i Benzelii Mon. eccl. S. 20), men herved er intet vundet. Det er heller ikke i mindste Maade sandsynligt, at nogen af Steenkils Sønner, hvis egenlige Støtte var hos Gauterne, skulde have begivet sig til Rusland. Anund har snarere været en Descendent af Olaf Skotkonung, der havde tyet til Dronning Ingegerds Hof, eller af Jarlen Ragnvald Ulfssøn.
