min Fader Kong Harald, og mig; desuagtet løb hiint Tog uheldigt af, og endnu mindre Udsigt er der altsaa til at jeg skulde kunne komme vel derfra. Jeg tilbyder mig derimod at stille en Hjelpeflaade af 60 store Skibe, bemandede med de meest udsøgte Folk jeg kan skaffe, fornemmelig af mine Hird-Tropper, og i det hele taget udrustede ligesaa godt og omhyggeligt som om jeg selv var med“[1]. Dette Tilbud modtog Knut med Glæde, og sagde at det var en stor Mand i Sandhed værdigt. Der aftaltes, at den norske Flaade skulde indfinde sig den næste Vaar ved Limfjorden, som bestemtes til Samlingssted for hele Hæren, og begge Konger droge hver til sit efter mange Venskabsbeviser og gjensidige Foræringer. Villjam fik, som det lader, strax Nys om Knuts Forehavende, da engelske Forfattere berette, at han allerede i 1084, og sandsynligviis især i Løbet af Vintren 1084—1085 traf de eftertrykkeligste Foranstaltninger til at modtage ham[2]. Da han under de nærværende Forhold ikke kunde stole synderligt paa Anglernes Troskab, maatte han skaffe sig det fornødne Antal Krigere fra Nordmandie. Den rigelige Sold, han tilbød, lokkede ogsaa mange Stridsmænd til ham fra det øvrige Frankrige, ja selv fra Tydskland og Spanien. Blandt dem nævnes endog en af den franske Konges Brødre. Grev Hugo. Alle disse Krigerskarer fordeeltes til Indkvartering og Underhold trindt om i Landet, Indbyggerne til stor Tyngsel; og derforuden paalagde Villjam som Krigsstyr den gamle Danegeld-Skat, sex Shilling af hver Hyd. Kasteller og Byer befæstedes, Havnene forsynedes med Besætning, og for at Danerne ikke skulde kunne finde nogen Underholdning hvor de landede, bleve Søkysterne aldeles ødelagte, hvorved det især gik ud over den nordlige Deel af Landet, fornemmelig Northumberland, der allerede forhen havde lidt saa meget[3]. Villjam skal endog have befalet Anglerne at aflægge deres Nationaldragt og Nationalrustning, paa hvilken Danerne kunde kjende dem som Venner, og derimod at klæde og væbne sig paa nordmannisk Viis: en Be-
- ↑ Saaledes Knytlingasaga Cap. 41. De norske Kongesagaer (Olaf Kyrres Saga Cap. 6, Snorre Cap. 8) lade Knut gjøre Olaf det højst usandsynlige Tilbud, enten selv at besørge Hovedudrustningen og optræde som Hovedanfører, modtagende 60 Skibe til Hjelp fra Danmark, eller omvendt at sende Knut 60 Skibe til Hjelp.
- ↑ Florents af Worcester henfører Danegelds-Paalægget til 1084; Villjam af Malmsbury III. Cap. 261 siger at Knut hindredes ved Modvind næsten i tvende Aar; de øvrige engelske Chronister omtale Villjams Udrustninger ved 1085.
- ↑ Villjam af Malmsbury, III. 262. Florents, ved 1085. Ingulf, hos Fell, I. S. 79. Denne beskriver som Øjevidne, saavel hvorledes Northumberland ødelagdes, som hvorledes hans Kloster (Croyland) betyngedes ved Indkvartering af 6 Ryttere og 28 Bueskytter.
