Lider af Skaka-Fjeld. Ved Solens Opgang fylkede Manboerne deres Hær, og angrebe ham med stor Heftighed, men bleve under Kampen anfaldne i Ryggen af hine trehundrede Mænd: derved maatte de vige og bleve drevne paa Flugt. Da de ingen Udsigt øjnede til at slippe vel derfra, eftersom Floden stod ind i Ramsaa, og Fienderne truede dem fra den anden Kant, bade de, med bedrøvelige Raab, Gudrød om Naade. Denne, der ynkedes over dem, især da han havde boet saa længe iblandt dem, gav sin Hær Besaling til at ophøre med Forfølgelsen. Dagen efter gav han sine Krigere Valget, om de vilde dele Man imellem sig og bosætte sig der, eller heller plyndre alt Løsøre som fandtes der, og vende tilbage til deres Hjem. De valgte det sidste, dog bleve nogle[1] tilbage hos ham, mellem hvilke han uddeelte den sydlige Deel af Øen; de tiloversblevne af Manboerne fik derimod beholde den nordlige, dog begge Dele saaledes at ingen skulde besidde noget som helst Stykke Land med Odelsret, hvorfor ogsaa den hele Ø sidenester har tilhørt Kongen alene, og alle Indtægter deraf ene tilfaldt ham[2]. Den samme Gudrød underkastede sig ogsaa Dublin og en stor Deel af Leinster. Og Skoterne tæmmede han saaledes, at ingen, der byggede et Skib eller en Baad, vovede at slaa tre Jernsøm deri. Han herskede i sexten Aar, og døde paa Øen Il, efterladende tre Sønner, Lagmand, Harald og Olaf.“ Her fremtræder Gudrød aabenbart som en Heros, til hvilken Folkesagnet paa Øen henførte dens fornemste historiske Minder, og hvis Navn det rimeligviis satte i Forbindelse med Begivenheder, ældre end denne Tidsalder, hvori han skulde være fremtraadt. Navnlig synes dette at maatte gjelde om Odelsrettens Inddragning, der nærmest hører hjemme i Erobrings- og Kolonisations-Tiden, eller det 9de Aarhundrede, og derfor vistnok er at henføre, ikke til den Gudrød, der herskede i det 11te Aarhundredes anden Halvdeel, men til en ældre Gudrød, af hvilket Navn vi i det mindste have seet een tidligere Konge paa Man[3]. Maaskee.ogsaa at det er en ældre Kong Gudrød, hvem Tilnavnet Crovan egentlig tilkommer. Hermed er det imidlertid ikke sagt, at alt, hvad der ovenfor berettes om Gudrød, er fabelagtigt. De egentlige Hovedbegivenheder synes at
- ↑ Disse kaldes i Chron. Manniæ „insulani“ i Modsætning til Mannenses. „Insulani“ maa her enten betyde „Beboerne af Øerne“ (d. e. Syderøerne) i Almindelighed, eller og, hvad der maaskee er rigtigst, Beboerne af „Il“ eller “Isla“.
- ↑ I Originalen staar der vistnok ikke udtrykkeligt „Odelsret“, kun „jus hereditarium“, men at det er den, som menes, bliver dog aldeles tydeligt ved Sammenligning med hvad der berettes om Harald Haarfagre, Torv-Einar og Thorgisl. Se ovenfor I. 1. S. 440, 467, 516.
- ↑ F. Ex. den oven omtalte, i Aaret 989 faldne Gudrød Haraldssøn, se I. 2. S. 201.
