derved emanciperede Biskoppen og hævede ham fra at være den øverste af Kongens Kapellaner til selvstændig Myndighed, vidner om Olafs oprigtige og uegennyttige Iver for Religionsvæsenets Fremme, i Særdeleshed da der ingensteds tales om at dette skede efter Andres Opfordring. Han havde imidlertid Exempler nok for sig til Efterfølgelse i de Foranstaltninger med Hensyn til Kathedralkirkens Opførelse og de faste Bispestoles Oprettelse, som paa denne Tid fandt Sted rundt om i Norden. Saaledes havde Thorfinn Jarl, som vi ovenfor have seet, allerede ved Midten af Aarhundredet oprettet fast Biskops-Stol og bygget en Kathedralkirke i Birgsaa paa Orknø[1]. Endnu tidligere havde Østmændene i Dublin faaet en egen Biskop, og paabegyndt Opførelsen af en Kathedralkirke i denne Stad, hvortil Kongen, Sigtrygg Silkeskjeg, baade skjenkede Grunden og betydelige Jordeiendomme[2], I Danmark havde Biskop Villjam begyndt at opføre Kathedralkirken i Roeskilde af Steen, og hans Efterfølger, Nordmanden Svein, fuldførte den[3]. Paa Island lod Biskop Gissur opføre en Kathedralkirke paa sin Gaard Skaalholt, som han skjenkede til den, idet han forordnede, at der her for Fremtiden skulde være en fast Biskopsstol[4]. Og Kong Knut i Danmark paabegyndte Kathedralkirken i Lund[5]. Er det nu end neppe sandsynligt, at alle disse Foretagender, især de sidst nævnte, skede førend Olaf begyndte Opførelsen af Kathedralkirken i Nidaros, saa vidne de dog om een og samme religiøse Impuls, der paa denne Tid gjorde sig gjeldende i de nordiske Lande. Og af stor Betydning bliver det derfor, at Erkebiskop Landfrank i Canterbury paa et Kirkemøde, som han 1075 afholdt i London, fik nogle ældgamle pavelige Dekretet og Synodal-Bestemmelser satte i Kraft, ifølge hvilke Biskopper ikke skulde have Tilladelse til at residere paa Landet, men alene i Stæderne; og hvorfor nu flere engelske Bispesæder flyttedes[6]. Lige-
- ↑ Se ovenfor S. 217.
- ↑ Se af „den sorte Bog om Trinitatiskirken i Dublin,“ som Ware meddeler i sine Antiqq hibb. S. 138: her gjør dog Ware urigtigt den Sigtrygg Olafssøn, der skjenkede Grunde og Besiddelser til Kirken, forskjellig fra Sigtrygg Silkeskjeg, om hvilken se aller sidst ovenfor S. 171. Da Sigtrygg forlod sit Rige allerede i 1035 for at gaa til Rom, har Udviisningen af Grunden vel paa den Tid fundet Sted; i det mindste skal Kirken have været færdig i 1038, og Biskop Duncan da have skjenket den flere Gaver, hvoriblandt „Stykker af St. Olafs Klæde“, se ovenfor S. 127.
- ↑ Se Saxo m. fl.
- ↑ Hungrvaka, Cap. 5.
- ↑ Se Suhms Historie af Danmark IV. 650.
- ↑ Coleti Concilia, III. S. 587. Her paaberaabes Dekreter af Paverne Damasus og Leo, og af Concilierne i Sardika (347) og Laodicea (366). De Biskopper, hvis
