Anvendelse har sandsynligviis givet den Navnet „Christkirken“, medens den dog, som vi have seet, ikke var tilstrækkelig til at give Biskoppen den officielle Titel af Bergens Biskop, eller med andre Ord at betegne Oprettelsen af en fast Biskopsstol i Bergen, saa længe endnu den virkelige Kathedralkirke ikke var færdig, og St. Sunnivas Helligdom hvilede i Sellø. Vi ville i det følgende see, at Kirken ej fuldførtes, og at Helligdommens Flytning ej fandt Sted, førend efter at Norges Kirkeforfatning allerede var fuldstændigt organiseret, saaledes som den vedblev at være lige til Reformationen, og altsaa efter at en fast Biskopsstol allerede gjennem en lang Aarrække faktisk havde bestaaet i Bergen, ligesom man ogsaa i sædvanlig Tale forlængst havde ophørt at kalde Bernhards nærmeste Efterfølgere Biskopper i Sellø, men kun kaldte dem Biskopper i Bergen: en Benævnelse, som ogsaa vi for større Tydeligheds Skyld ville anvende.
Det er charakteristisk nok for dette Kirke-Anlæg i Olafs Stad, sammenlignet med hans Forgængeres Kirke-Anlæg i Oslo, Sarpsborg og Nidaros, at medens der ved disse — i Nidaros og Sarpsborg vide vi i det mindste med Vished at det var Tilfældet, og hvad Oslo angaar er det i høj Grad sandsynligt — kun var Tale om en kongelig Kirke, der stod i Forbindelse med Kongsgaarden[1], og medens Opførelsen af disse synes at have været det første og vigtigste Foretagende ved By-Anlægget, lader det derimod til, at Olaf, da han anlagde Bergen, først og fremst har tænkt paa at skaffe Byen en Sogne-Kirke og Biskopperne en Kathedralkirke, medens der ikke engang er Tale om nogen Kongsgaard og kongelig Kirke i Staden førend i hans Sønnesøns Tid[2]. Vel kan det være muligt, at alene Mangel paa Tid eller Midler har hindret ham fra ogsaa at lade Bygninger, som de sidst nævnte, opføre; men merkeligt er det dog ligefuldt, at han ikke, som hans Forgængere, aller først tænkte paa at faa dem istand. Dette kan man neppe forklare anderledes end af hans oprigtige Fromhed tog Religiøsitet, der bragte ham til at underordne sine egne Interesser for Kirkens.
Til Oslo synes Olafs Kirkebygnings-Virksomhed ikke at have strakt
- ↑ Se ovenfor S. 202. Her er det med saa megen Vished, som Omstændighederne tillade, søgt godtgjort, at Harald Haardraades første Anlæg i Oslo var Kongsgaarden med Mariekirken. I Borg lod St. Olaf ligeledes aller først hygge Kongsgaard med Mariekirke; de tidligere kongelige Bygningsforetagender i Nidaros vare ligeledes altid Kongsgaard med Kirkes først Olaf Tryggvessøns og St. Olafs Kongsgaard med Klemenskirken, siden Magnus den godes (ufuldførte) Kongsgaard med Olafskirken, og endelig Harald Haardraades Kongsgaard med Mariekirken. Se ovenfor S. 205.
- ↑ Se nedenfor, jvfr. Magnus Barfods Sønners Saga, Cap. 16. Snorre Cap. 15.
