i lang Tid været en vigtig Havn og Handelsplads, ikke alene formedelst sin fordeelagtige Beliggenhed ved Bonden af en Vang, der i Ly af bese Fjelde frembød en god Havn, beskyttet mod Havets Storme og Bølger ved den foran liggende Række af store Øer, gjennem hvis dybe Sunde dog Indsejlingen var let; men ogsaa, og det vel endog i en væsentlig Grad, fordi det var Landingsstedet for den vigtige Kongsgaard Aalreksstad[1], hvor Kongerne fra umindelige Tider saa ofte havde deres Sæde, og hvor derfor, i det mindste til visse Tider af Aaret, en Mængde Folk og Skibe fra forskjellige Kanter af Landet maa have været samlede, og de mange Skipsnaust saa vel som de til Folkenes Modtagelse nødvendige Huse allerede have haft Udseendet af en By eller Flekke. Stedets Navn
- ↑ Vi have ovenfor (I. 1. Side 295—297) seet, hvorledes Aalreksstad omtales som Kongsgaard allerede i Sagn-Oldet. Naar man berettede, hvorledes den hørdalandske Konge Herthjof, der havde taget Starkad til Fange og sat ham til Opdragelse paa Gaarden Ask paa Fenring (Askøen), siden uforvarende blev overfaldt af ham og Vikar i sin befæstede Borg (I. 1. Side 297) mentes herved vistnok Aalreksstad. Siden finde vi Aalreksstad hyppigt nævnt som en af Harald Haarfagres, Haakon den godes, og Erikssønnernes sædvanlige Residenser. Det nævnes i Egil Skallagrimssøns Historie (se I. Side 705); her var det ogsaa, hver Vosse-Bønderne overfaldt og dræbte Sigurd Sleva, se ovenfor I. 2. Side 31.
settusk at upphafi. (da oprettedes den Stad i Norge, som er den aller herligste, og som vi kalde Nidaros; Kjøbstaden i Bergen blev der snart stor og Sædet for rige Mænd, og der skede stor Tilførsel fra fremmede Lande; i den Tid tiltoge alle Kjøbsteder, men nogle oprettedes fra først m. Her er, som man seer, det, som gjelder Bergen, ved skjødesløs Læsning og Interpunktion henført til Nidaros, og Resten forvirret. Snorre (Olaf Kyrres Saga Cap. 2) har Stedet fornuftigere, men tillige noget mere afvigende: „Um daga Ólafs konungs höfusk mjök kaupstaðir í Noregi, en sumir settusk at upphafi. Ólafr konungr setti kaupstað í Björgvin, gerðisk þar brátt mikit setr auðigra manna ok tilsiglingar kaupmanna af öfrum löndum. (I Kong Olafs Dage fik Kjøbstæderne i Norge betydelig Opkomst, men nogle oprettedes fra først af. Kong Olaf oprettede Kjøbstaden Bergen, hvor da strax mange rige Mænd nedsatte sig, og Kjøbmænd sejlede til fra andre Lande.) Omtrent ordlydende gjengives Stedet i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Magnus og Olafs Saga Cap. 3). Sammenligningen viser os, at hvad der her ytres om Olafs Virksomhed ved Oprettelsen af nye Kjøbstæder, kun vedkommer Anlægget af Bergen, og at Fleertallet „nogle Kjøbstæder“ ikke maa tages bogstaveligt. Rigtignok har det været antaget, at Olaf ogsaa anlagde Staden Stavanger, men da dette ingensteds omtales i Sagaerne, og da det tvertimod synes, som om denne Stad ingensinde formelig har været anlagt eller oprettet paa den Maade, som Nidaros, Sarpsborg, Oslo og Bergen bleve til, men nærmest skylder Biskopsstolens Oprettelse sin Opkomst (hvorom mere nedenfor) kan en saadan Formodning neppe være rigtig. Vi see ligeledes, at hvad Morkinskinnas Redaktion ytrer om Konfluren til Bergen paa den Tid, da Sagaen nedskreves, er i de øvrige Bearbejdelser, dog maaskee ej uden Føje, henført til Tiden strax efter Byens Anlæg.
