stigelse, thi deels antyde Sagaerne temmelig umiskjendeligt, at ingen af Olafs Bygningsforetagender paabegyndtes førend efter at han var bleven Enekonge (1069); deels er det ikke rimeligt, at han kunde befatte sig med noget saadant, førend Freden var sluttet med Danmark; og deels nævnes, som vi i det følgende skulle see,Bergen endnu ikke, hvor de Byer, i hvilke Kongen plejede at residere om Vintren, opregnes i Anledning af det store Jordegods, som Kongen neppe før 1070, men snarere senere, skjenkede sin Fostersøn og Yndling Skule Tostigssøn[1]. Man kommer saaledes maaskee Sandsynligheden nærmest ved at henføre Oprettelsen af Kjøbstaden Bergen til Tiden mellem 1070 og 1075.
Den forligede Velstand, og den uafbrudte Fred, der tillod Landets Indbyggere i højere Grad end hidtil at henvende Opmerksomheden paa Livets Behageligheder, maatte snart aabne deres Øjne for de store Mangler, som i denne Henseende endnu herskede, og lade dem føle hvor langt man heri stod tilbage for Udlandet, i Særdeleshed det nu nordmanniserede England, med hvilket Norge underholdt den hyppigste og vigtigfte Handelsforbindelse. Harald Haardraade havde endnu holdt paa de gamle Sædvaner, og da Folket fulgte Kongens og Hoffets Exempel, skede der heller ikke, saa længe han levede, nogen gjennemgribende Forandring i den gamle, simple Leveskik, der i Aarhundreder havde været den herskende. Olaf, hans Søn, gav derimod selv Tonen an i at optage og tilegne sig de Forbedringer, som Folkets Kulturtilstand for øvrigt allerede fordrede, og hvis Fordele den nærmere Forbindelse med Udlandet gjorde mere indlysende. Der manglede saaledes hverken paa Lyst, Evne eller Anledning til at optage flere fremmede Skikke, som sigtede til Pragt i det selskabelige, og Bekvemmelighed i det daglige Liv. Vore Sagaer tale derfor meget om den Stads i Klædedragt og den Forandring i de bedre Huses Indretning, som paa Olafs Tid indførtes. „Da“, heder det, „begyndte man at klæde sig overhaands stadseligt, og efter udenlandske Moder; man havde Pragthoser, rynkede om Benet; nogle spendte Guldringe om Læggene; man brugte ogsaa side Kjortler, udskaarne for Siderne og tilsnørede med Sløjfer; Ærmer, fem Alen lange og dog saa trange, at man maatte drage dem paa med et Haandsnore og rynke dem op om Axlerne; Halvstøvler eller høje Sko, udsyede med Silke, nogle endog besatte med Guld“[2]. Man gjenkjender den samme Dragt, som paa denne Tid var brugelig i England og Nordmandie, og som findes fremstillet paa flere af de Bille-
