der, hvormed Bøgerne i hine Dage prydedes[1]. Olaf, siges der ogsaa, var den første, der lod gjøre Stuer med Ovne og Steengulv saavel om Vintren som om Sommeren[2]. Hidtil havde man, som vi vide, nøjet sig med det blotte Jordgulv i Hallen, paa hvilket Ilden brandt langs Gulvet; og hvor Ljore og Glugger samtidigt baade tjente til Oplysning og Udgang for Nogen. Det ligger i Sagens Natur, om det end ikke udtrykkeligt siges, at saasnart Ilden, i Stedet for at brænde i store Baal langs Gulvene, flyttedes til Ovne eller Kaminer med egne Røgfang og Varmen derfor bedre maatte itide-lukkes, kunde heller ikke Ljorerne eller Tag-Aabningerne længer bibeholdes, men Stuerne fik sandsynligviis heelt Plankeloft, og Gluggerne, der hidtil vare anbragte langs Brynaasene, maatte flyttes længere ned, saa at de bleve til virkelige Vinduer; rimeligviis forsynedes de ogsaa, i det mindste i de kongelige og de rigeste Mænds Huse, med Glasruder. Ved denne Forandring maatte Stuerne vinde overordentligt meget i Hygge og Bekvemmelighed; den maatte ogsaa nødvendigviis medføre en langt anden Indretning i Husene selv, saaledes at deels een og samme Bygning nu kom til at indeholde flere Værelser, i Stedet for at forhen saa godt som hver Stue udgjorde et Huus for sig, deels Plankeloftene benyttedes til Gulv for Værelser i et øvre Stokverk (Loftstuer) og Rummet tinder det nedre Gulv anvendtes til Kjeldere, fornemmelig efter at de for vort Klima mindre skikkede Steengulve begyndte at afløses af de varmere, smukkere, billigere og bekvemmere Plankegulve: en Forbedring, der tilsagde sig næsten af sig selv, og som derfor meget snart maa være kommen til Anvendelse. Virkelig hører man ogsaa fra denne Tid oftere om Loftsale og Kjeldere. Uagtet Olafs Saga kun omtaler disse Forandringer ved de Bygninger, Olaf selv opførte, kan der dog ej være nogen Tvivl om, at ogsaa de fornemmere og rigere Mænd i Landet fulgte hans Exempel, alt eftersom deres Formuesomstændigheder tillode dem og Forholdene paa hvert enkelt Sted gjorde det muligt. Kun hos de mindre bemidlede og i de mere afsides Egne paa Landet vedligeholdt de gammeldags Røgstuer sig, og mangesteds findes de endog den Dag i Dag, om just ikke ganske i hiin oprindelige Skikkelse[3].
- ↑ Enkelte slige Billeder findes gjengivne i Pictorial History at England, 1ste Bind.
- ↑ Se Olaf Kyrres Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2. I Udgaven af Snorre er den store Fejl indløben, at der staar „strá gólf um vetr sem um sumar“ i Stedet for „steingólf“ o. s. v.
- ↑ Olaf Kyrres Saga Cap. 2. 3. Snorre Cap. 3. 4. Jvfr. ogsaa Keyser: om Nordmændenes Boliger og daglige Sysler, i Norsk Tidsskrift I.
