De her beskrevne Forandringer medførte ogsaa en fuldkommen Forandring af de kongelige Hirdstuers Indretning og Sædernes Fordeling. Hidtil fandtes der, som vi have seet, to Rader Bænke eller Sæder langsmed hver af Hallens Langvægge, paa begge Sider af Ildene, og med et Højsæde paa Midten af hver Langpall, det kongelige paa Nordsiden. Olaf derimod lod indrette en Duer-Pall eller Bænk tvers over Hallen i den ene Ende, med det kongelige Højsæde i Midten; denne Pall kaldtes nu Højpallen (hápallr) hvilket viser, at den maa have været højere end de øvrige Sæder, og at Gulvet derfor i denne Ende af Salen har dannet en Forhøjning. Ved Kongens eget Bord, altsaa paa Forhøjningen eller Højpallen, sad Dronningen, naar hiin var tilstede, saa vel som alle fyrstelige Personer, det vil sige Jarler eller Biskopper. Strax foran Forhøjningen stilledes under Maaltiderne det saakaldte Trapiza eller Skjenkebord; nærmest dette, paa den anden Side, var den saakaldte Stallare-Stol eller rettere Bænk, hvor Stallarerne og de fornemste Høvdinger sad, saaledes at de vendte Ansigtet mod Kongen. I den øvrige Deel af Salen var der, som man maa antage, Bænke for de andre Gjester af lavere Rang; om disse Bænke vare ligeløbende med Stallarestolen, det vil sige strakte sig tvers over Gulvet, eller derimod dannede Rader langs ad Gulvet, nævnes ikke. Ved denne Forandring blev det Kongen meget lettere at oversee det hele Selskab, ligesom han ogsaa selv bedre kunde sees af Gjesterne. Ved Indførelsen af et nyt Hofceremoniell, tildeels efter udenlandsk Mønster, og ved Forøgelsen af Hofpersonalet søgte Olaf ogsaa at udbrede større Glands over Hofholdningen. I Stedet for at man hidtil sædvanligviis benyttede Drikkehorn, som sendtes fra Plads til Plads over Ildene, indførtes nu Bordkar eller Bægere; man drak ikke længer med sin Gjenbo, men med hvem man vilde; enkelte af Hirdmændene fik den Forretning, under Maaltiderne at staa foran .Kongens eget Bord og her gjøre Opvartning; de kaldtes Skutelsvende og havde højere Rang end de øvrige Hirdmænd. Andre Hofbetjente sattes til at holde brændende Kjerter foran Kongens Bord, lige saa mange, som der ved dette sad fyrstelige Personer; disse kaldtes Kjertesvende, og vare sædvanligviis unge Mennesker af fornemme Familier, som ved denne Tjeneste, en Art af Page-Tjeneste, uddannede sig for Hoflivet og lærte finere Sæder. Til at bestride al denne forøgede Opvartning udkrævedes saa mange flere Folk end hidtil, at Olaf fordoblede Hirdmændenes Antal fra 60, der hidtil var det sædvanlige, til 120, Gjesternes fra 30 til 60, og Huuskarlernes ligeledes fra 30 til 60[1]. Bønderne, der paa hans aarlige Rejser om i Landet skulde modtage ham og hans Følge, undlode ikke at æng-
- ↑ Om de tidligere Hofskikke se ovenfor I. 2. S. 639 flgg.
