en egen saakaldet Hvirvingsklokke, ved Navn Bøarbot. Af den Maade, paa hvilken Sagaerne omtaler Hvirvingsklubberne i Byerne, maa man formode, at de især vare opstaaede paa Harald Haardraades Tid, og den Slutning ligger da nær — især naar man tager Hensyn til en af de væsentligste Bestemmelser for Gilderne, der traadte i deres Sted, at de vare stiftede, ej alene for selskabelige Glæders Skyld, men ogsaa for at Medlemmerne indbyrdes kunde staa hinanden bi mod de Undertrykkelser og Fornærmelser, som den enkelte Mand ej sjelden maatte lide tinder Harald Haardraades myndige og temmelig vilkaarlige Regjering. De vare paa den Maade tillige politiske Associationer, og Klokken Bøarbot har i Nidaros neppe alene ringet for at kalde Brødrene til det festlige Lag, men ogsaa, om end ikke saa ofte, til Sammenkomst med Vaaben i Haand for at staa en Broder bi, der truedes af et Ikke-Medlem, eller for at tage Hevn over en Broders Drab. For, som det synes, at betage disse Foreninger saa meget som muligt af den politiske Farlighed, de nødvendigviis maatte medføre, saa længe de endnu paa en vis Maade vare at ansee som private, eller Sammenkomsterne i det mindste holdtes i private Huse og liden Kontrol, fik Olaf dem, det siges ikke hvorledes, efter Udlandets Exempel[1] forandrede til de saakaldte Gilder, hvis Sammenkomster ikke længer holdtes i private Huse, men derimod, under Gejstlighedens Overtilsyn, i egne, dertil indrettede Huse, der kaldtes Gildeskaaler[2]. For øvrigt vedtoges, eller rettere bibeholdtes, ogsaa i Gilderne som en Hovedbestemmelse den Forpligtelse for Medlemmerne, (Gilderne eller Gildebrødrene) at de skulde staa hinanden indbyrdes bi, og Foreningerne vedbleve derfor altid at have en vis politisk Be-
- ↑ Gilderne synes at have været tidligere oprettede i Norge end i Danmark, hvor de ej stiftedes, førend ved 1100 (se Suhms Hist. af Danmark V. 77). Men andensteds, f. Ex. i England existerede de længe før, saaledes har man en anglisk Gildeskraa, øjensynligt ældre end Knut den mægtiges Tid, se Hickes Diss. epist. 21. Deres Navn „Gilde“, Gilda, er kommet af det oldgermaniske gildan, oldnorsk gjalda, betale; og sigter til Medlemmernes fælles Ydelser eller Kontingent. En Gildebroder kaldes hos os enten gildbróðir, eller slet og ret gildi, dog dette sidste mere i Forhold til sine Kammerater. Ordet Gildisskáli er sammensat af gildi og skáli Stuebygning; man sagde og „Gildehall“ hvoraf det bekjendte „Guildhall“ i London.
- ↑ Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 2, har ogsaa, i det mindste i den trykte Udgave, her et Tillæg om at der ej maatte drikkes uden i de saakaldte verndarstofur og laufshus. Dette sidste Ord er aabenbart kommet ind, som saa meget, især i 3die Bind af den store Udgave, gjennem Peringskjøld, der igjen har optaget flere af de Forklaringer, Peder Claussøn i sin Oversættelse har tilføjet: laufshus er saaledes ikke andet end en uheldig Tilbage-Oversættelse af „Lauffshuus“ d. e. Laugshuus. Den svenske Oversættelse har deraf igjen gjort „Løfsalar“ (!) Paa samme Maade synes verndarstofur at være „Vertstuer“, og det hele Tillæg at være senere indskudt.
