Om Olaf Kyrre fortælles der udtrykkeligt, at han foruden mange andre Gilder i Kjøbstæderne stiftede det saakaldte Myklegilde i Nidaros, hvilket sandsynligviis er det samme som det, der senere benævnes Kross-
aflægge, førend han var 15 Aar gammel. Alle Medlemmer skulde indfinde sig undtagen i Nødstilfælde; dog gjaldt Forpligtelsen ej Kvinderne. 2Eldste Søn arvede sin Faders Medlemsret, eller som det hed „tog Huus efter sin Fader“; ligeledes ældste Datter efter sin Moder. Den, der ellers vilde optages til Medlem, skulde lade sig foreslaa ved Spisebordet eller i Gildestevne; Medlemmernes eenstemmige Samtykke udfordredes. Den Indtrædende skulde betale „Huusværd“ (Intrædelsespenge) hvorved han blev Medejer i Bygningen. Derpaa skulde han gaa til Haandslag og sværge sig i Brødrelaget. Ingen maatte yppe Emne i Gildet, ikke engang byde Veddemaal, og overhoved passe sig vel for sine Ord, thi „det er godt om Morgenen at mindes hvad man om Kvelden kvæder“. Ethvert Medlem var berettiget til at fordre Medlemmerne sammenkaldte til Gildestevne. Intet Medlem maatte medbringe Vaaben. Ingen skulde negte Brugen af sine medbragte Huusgeraad, alt under Mulkt af en Ertog. Spildte nogen saa meget Drikke at han ej kunde skjule det med Haanden, skulde han bøde 3 Penninger, lige faa hvis hans Høv eller Hund kom ind, efter at Bordene vare fremme; saa og hvis man ikke rejste sig, eller ikke var inde, naar Præsten velsignede Christi og Marias Skaal. De samme Bøder skulde den betale, der ej gik til Ottesang eller Højmesse i Kirken med de øvrige Brødre og Gjester. Disse ere de Bestemmelser, der sigtede til Ordenen i Gildehuset. Til den gjensidige Bistand, som Brødrene skulde yde hinanden, sigter følgende: alle Brødrene skulde indestaa for den enkelte Broders Vaaningshuus og Fjøs; hvis det brandt op, skulde de indfinde sig paa Stedet og bygge det op igjen ligesaa godt som før: enhver skulde skaffe saadant Stykke Tømmer, som den Brandlidte fordrede, og dertil et Bundt Næver, alt under Mulkt af 7, Maanedsmad. Hvis en Mands Kornlade brandt op før Juul, skulde hver Broder give ham en Mæle Korn; skede det efter Juul, da kun halv faa meget. Brandt hans Hølade, skulde de fordele hans Kvæg imellem sig og opføde det indtil næste Sommer; mistede han tre Stykker Kvæg eller derover ved Sygdom eller Fjeldskred, skulde hver Broder give ham en Mæle Korn. Var en Gildebroder Kjøbmand, og mistede sit Gods eller Varer til en Værdi af 3 Mark eller derover, ved Skibbrud, skulde hver Broder i Erstatning give ham en Mæle Korn; dog ikke hvis Tabet stede i et Land hvormed man havde Ufred; heller ikke hvis det indtraf mere end et Aar efter at Vedkommende havde forladt Landet. Blev en Gildebroder fangen i et fremmed Land, skulde Brødrene udløse ham. Blev en Gildebroder dræbt af et Ikke-Medlem, skulde Brødrene følge Eftermaalsmanden og yde ham al den Hjelp de kunde. Dræbte derimod den ene Gildebroder den anden, skulde han betragtes som Niding eller Forræder mod alle Brødrene, og aldrig understaa sig at komme der oftere Enhver Gildebroder kunde opkræve saa mange Brødre han vilde til at følge sig hvor som helst inden Fylket; han var alene forpligtet til at skaffe dem det nødvendige til Rejsen, men ingen, der opfordredes, kunde undslaa sig: Hensigten med et saadant Følge kan alene have været den at udføre et eller andet Foretagende, hvortil man behøvede at være mandsterk. Naar et Medlem døde, skulde alle Brødrene, efter Budskab fra Arvingen, indfinde sig for at følge Liget; derhos skulde alle Gildebrødre lade synge
