Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/463

Denne siden er korrekturlest
445
Gudernes Indstiftelse.


gilde (hellig Korses Gilde), skjønt det ogsaa siges, at det var indviet til St. Olaf[1]. I dette Myklegilde sad han, som der siges, da han ytrede hine evig mindeværdige Ord om den Glæde, han følte ved at see sine Undersaatter tilfreds og fornøjede omkring sig. Hvert Gilde var særskilt indviet til en eller anden Helgen, der saaledes betragtedes som dets Skytspatron, og for saa vidt det ej havde sin egen Kirke, sted det i Forbindelse med en eller anden nær liggende Kirke eller Stiftelse, hvis Bestyrere da tillige vare Gildets gejstlige Tilsynsmænd. Hvert Gilde havde sit særegne Straa eller vedtagne Klublove. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at disse Skraaer maa have været indbyrdes overeensstemmende i de fleste Hovedpunkter, navnlig i Alt hvad der sigtede til den aarlige Kontingent, den selskabelige Orden og Ærbarhed, og Medlemmernes Forpligtelse til at staa hinanden bi[2]. Ogsaa paa Landet, i de mere befolkede Distrikter, stiftedes Gilder, der kun heri synes at have været forskjellige fra By-Gilderne, at deres Sammenkomster vare sjeldnere, men derfor ogsaa desto langvarigere[3]. I de Stæder hvor der oprettedes forskjellige Gilder, faldt det af sig selv, at Mænd med fælles Interesser og af een Livsstilling ogsaa helst sluttede sig sammen i eet Gilde; derved skede Overgangen til Haandverkernes Lag, idet Borgere, der dreve et og samme Haandverk, stiftede et Gilde til fælles Understøttelse og selskabelige Sammenkomster, eller og maaskee kom saaledes til at udgjøre Fleerheden i et allerede bestaaende Gilde, at de fuldkommen raadede for, hvo der for

    (altsaa bekoste) Sjælemesser for den afdøde. Misforstaaelser mellem Brødre indbyrdes skulde forliges af de øvrige o. s. v. Udtog af enkelte danske Gildestatuter meddeles i Suhms Hist. af Danmark V. S. 77—88.

  1. Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2. Myklegildet synes at maatte have været det samme som Krossgildet, fordi dette deels var det største Gilde, siden dets Gildeskaale ifølge Nidaros Bylov brugtes til Bythingslokale, deels var det fornemste, siden Hertug Skule synes at have været Medlem, (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 232.) Man skjelnede mellem de saakaldte store og smaa Gilder (Suhm V. 79); til de første hørte de talrigste og de hvori de fornemste Folk vare optagne. Myklegildet har altsaa været indviet til St. Olaf og det hellige Kors, og rimeligviis staaet i Forbindelse med Korskirken.
  2. Dette sees f. Ex. ved at sammenligne de ovenfor i Uddrag meddeelte Gildestatuter med de danske, Suhm l. c. anfører.
  3. Af hiin Gildeskraa for Hardanger sees at Sammenkomsten her kun skede een Gang om Marer. I Gildeskraaen for Onarheim tales der udtrykkeligt om „første“ og „seneste“ Dag i Gildet. St. Knuts-Gildet i Malmø holdt fire almindelige Samlinger (synodi) om Aaret; men Benævnelsen „Kalands-Brødre“ paa Gildebrødre, efter Kalendere, eller den første Dag i hver Maaned, viser at maaskee de fleste Gilder have haft maanedlige Sammenkomster. Sandsynligviis kunde dog Medlemmerne ogsaa hver Aften gaa derhen, som i en Klub, udenfor de store Gildesdage.