Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/469

Denne siden er korrekturlest
451
Anseede Ætter. Arnmødlingerne.

følgende ville see, bragte ham Helgenglorien: hans Broder Erling derimod var voldsom og urolig, og ikke mindre deres Fætter Haakon Paalssøn, der som Datterdattersøn af Kong Magnus den gode endog gjorde Fordring paa højere Rang og Magt end Erling og Magnus. Den herover opstaaende Trætte forbitrede de sidste Aar af Paals og Erlends ellers saa rolige og fredelige Regjeringstid; enhver af Fædrene holdt med sin Søn, og uagtet der ved anseede Mænds Mellemkomst sluttedes et Forlig, hvorved Jarlerne, der hidtil havde regjeret i Fællesskab, deelte Øerne mellem sig paa samme Maade, som forhen Thorfinn og Bruse, kunde dog ikke den stridbare og herskesyge Haakon holde sig rolig, men tilføjede Erlend og hans Tilhængere saa megen Skade, at det atter kom til et aabenbart Brud, som ej bilagdes, førend Haakon efter Modpartiets udtrykkelige Fordring og sine Venners indstændige Anmodning forlod Øerne. Han begav sig til Norge, hvor han, neppe med Rette, siges at være ankommen allersidst i Kong Olafs Dage; efter at have opholdt sig der nogen Tid rejste han til Sverige, hvor han havde mægtige Venner og Mødrenefrænder, da hans Morfader Haakon Ivarssøn, som vi vide, havde haft et Jarledømme der, og nydt stor Anseelse. Dette skaffede Haakon ogsaa en god Modtagelse hos Kong Inge Steenkilssøn, i hvis Rige han nu for det første slog sig til Ro. Imidlertid herskede Paal og Erlend nu atter fredeligt, som forhen, i Orknøerne[1].

En anden Datter af Finn Arnessøn, Sigrid, var, som ovenfor berettet, bleven gift med Jarlen Orm Eilifssøn paa Oplandene. Hun havde med ham Sønnen Agmund og Datteren Ragna. Det lader næsten til at Agmund har deelt Skjebne enten med Finn Arnessøn eller med sin Frænde Haakon Ivarssøn, og er vandret i Landflygtighed, thi mod Slutningen af Olafs Dage eller i den nærmeste Tid derefter finde vi hans Datter Aastrid gift med den mægtige svenske Høvding Sune Ivarssøn, en Sønnesøn af hiin Sigtrygg i Nerike, hos hvem Olaf den hellige op holdt sig en Stund strax efter sin Flugt fra Norge 1029[2], ligesom vi i i det følgende ville finde Agmunds Søn Muman ledsagende sin Systersøn, Karl Sunessøn, der var bleven Jarl i Gautland, paa et Krigstog til

  1. Orkneyinga Saga S. 94—96. Haakon maatte have været meget ung, hvis han virkelig kom til Olaf, thi hans Morfader Haakon blev nemlig, som vi (S. 285) have seet, ej gift med Ragnhild Kongedatter førend i 1062, hendes Datter, Paal Jarls Hustru, kan saaledes ej være fød før 1063, og blev hun end, som det saa ofte var Tilfældet med Pigerne i den Tid, gift meget ung, 15 Aar gammel, kan Haakon dog ej være fød for 1078 eller 1079, saa at han i 1093, Olafs sidste Regjeringsaar, kun var henved 15 Aar. Men allerede fra det 12te eller 13de Aar begyndte rigtignok, som vi have seet, Høvdinger paa hiin Tid at deeltage i Krigstog og optræde selvstændigt. Mere herom nedenfor.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 763.