Norge. Orm Jarls og Sigrids Datter Ragna blev gift med Svein Sveinssøn paa Gerde[1].
Blandt Høvdingerne i Gulathingslagen paa Olafs Tid fortjener ogsaa Kale Sæbjørnssøn at nævnes. Hans Fader Sæbjørn skal have været en Søn af hiin Thorleif spake, Erik Jarls Fosterfader, paa hvem Hallfred Vandrædaskald udstak det ene Øje; men besynderligt er det dog at Kale Sæbjørnssøn hørte hjemme paa Agder, medens hiin Thorleif boede i Meldalen i Throndhjem. Vi vide imidlertid at Thorleif spake hørte til Hørda-Kaares Æt, hvis egentlige Hjem var V i Hordaland og Rogaland, og Thorleif-s Bosættelse i Thrøndelagen kan derfor maaskee tilskrives særegne Omstændigheder, f. Ex. et Giftermaal. Kale Sæbjørnssøn var en overmaade viis Mand og en god Skald[2]. Hans Søn Kol, der ligeledes udmerkede sig ved sin Forstand og sine Indsigter, nævnes allerede som fuldvoxen faa Aar efter Olafs Død. Der siges ikke hvilken Gaard paa Agder var denne Æts Hovedsæde, dog synes det at have været paa Øster-Agder[3], og man maa nærmest tænke paa en af de store Gaarde i den vel befolkede Egn omkring det nuværende Arendal.
Af de andre mægtige Familier, som vi tidligere have nævnt, omtales ikke længere, enten under Olaf eller hans Efterfølgere, Thjøtta-Ætten paa Haalogaland, uden for saa vidt som den stod i Forbindelse med det svenske Kongehuus. Erling Skjalgssøns Æt paa Sole var endnu til, om end ikke i sin gamle Glands; paa Olafs Tid nævnes en Svein paa Sole; hans Fader var Aaskell, eller maaskee rettere Aaslak Erlingssøn, upaatvivlelig den samme, som var gift med Svein Jarls Datter, og saaledes en Svoger af Kong Sven i Danmark. Dette Svogerskab synes at have givet Anledning til, at Svein Aaslakssøn egtede Kong Svens Datter Ragnhild, med hvem han havde Sønnen Knut paa Sole[4], der altsaa maa have levet omkring 1100, men forresten ikke omtales i Sagaerne. Den anden mægtige Lendermands-Æt, der synes at have været besvogret med det danske Kongehuus, nemlig den sognske, talte, som det lader, blandt sine ypperste Medlemmer paa Olafs Tid Brynjulf Helgessøn og hans Sønner Svein og Serk, almindeligviis kaldet Serk i Sogn. Disse havde dog ikke deres Sæde paa den gamle Ættegaard Aurland, hvor vi derimod finde Lendermanden Egil Aaskells- eller Aaslakssøn, der var gift med Inge-
- ↑ Inge Haraldssøns Saga Cap. 17, jvfr. Cap 3, og Fagrskinna Cap. 108.
- ↑ Orkneyinga Saga S. 108. Magnus Barfods Saga Cap. 23. S. 6. I. 2. S. 62.
- ↑ I Orkneyinga Saga S. 154 staar der udtrykkeligt om Kols Søn Kale (siden Ragnvald Jarl); „han drog efter til Agder til sin Fader Ravn Hans Ven Salmund boede og paa Østre Agder, se sammesteds.
- ↑ Knytlingasaga, Cap. 23.
