Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/471

Denne siden er korrekturlest
453
Mægtige Ætter. Gerde-Ætten.

bjørg, en Syster af Skofte i Giske. Denne Egil har saaledes rimeligviis nedstammet i lige Linje paa Sverdsiden fra Thord Brynjulfssøn paa Aurland[1]. Maaskee han og var beslægtet med Svein paa Sole.

En Æt, hvis Familiesæde ikke laa saa meget langt fra Sole-Ættens, var den Æt, der nedstammede i lige Linje fra hiin Lendermand, Erlend af Gerde, der var en af Bøndernes Anførere mod Olaf den hellige i Slaget paa Stiklestad, og faldt i Dagsriden[2]. Ættegaarden Gerde laa i den sydligste Deel af Søndhordeland, i det nuværende Etne Prestegjeld[3], ganske nær ved Grændsen mod Ryfylke; foruden denne Gaard ejede Familien vistnok flere andre store Gaarde i denne Egn, navnlig det lige i Nærheden, paa den anden Side af Elven liggende Stødle. Erlends Sønnesøn Svein Sveinssøn, der maa have levet paa Olaf Kyrres Sin var, som nys berettet, gift med Ragna, en Datter af Orm Jarl og Sigrid Finnsdatter, og nedstammede saaledes baade fra Arnmødlingerne og fra Haakon Jarl. Deres Søn var den i det følgende Aarhundredes Halvdeel saare mægtige og anseede Høvding Orm, kaldet Kyrpinga-Orm, der især er bleven merkelig som Fader til den bekjendte Erling skakke, og Farfader til Kong Magnus Erlingssøn. Orm boede, som vi erfare, paa Stødle; maaskee Gerde allerede har været inddraget af Magnus den gode.

Blandt mægtige Ætter i Thrøndelagen maa man paa Olafs Tid allerede regne den, der nedstammede fra Islændingen Ulf Stallare paa Ransvold og Jorunn, Eystein Orres og Agmund Thorbergssøns Syster[4]. Ulfs og Jorunns Søn, der maa have været samtidig med Olaf Kyrre, var Jon sterke paa Raasvold, hvis Søn Erlend himalde var Fader til den bekjendte Erkebiskop Eystein. Ulfs Datter Brigida blev gift med en Høvding, ved Navn Ulf eller Sauda-Ulf, fra hvilken ogsaa en anseet Æt nedstammede[5]. En anden anseet Æt i Thrøndelagen var Vigge-Ætten, der nedstammede fra den i Olaf den helliges Historie bekjendte Lodin paa Viggen. Dens Repræsentant paa Olaf Kyrres Tid var Lendermanden Sigurd Ullstreng, en Søn af Rut paa Viggen, der faldt i en af Forpostfegtningerne før Stiklestadslaget[6]. Ruts Gaard, Viggen, var bleven

  1. Se ovenfor S. 177, jvfr. Fagrskinna Cap. 215.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 793, 803.
  3. Gaarden heder endnu Gerde, og Gerde Annexkirke til Etne ligger paa dens Grund.
  4. Om Ulf og hans Giftermaal, se ovenfor S. 181, 182.
  5. Sauda-Ulfs Søn var den bekjendte Peder Byrdarsvein, hvorom nedenfor.
  6. Om Rut paa Viggen, se ovenfor I. 2. S. 794, 823. Det er allerede bemerket, at Magnus Barfods Saga Cap. 4, Snorre Cap. 5, kalder Sigurd Ullstreng en Søn af Lodin Viggjarskalle, medens derimod den legendariske St. Olafs Saga Cap. 85 kalder ham en Søn af Rut paa Viggen. Nu