inddragen af Magnus den gode, men maa, som tidligere paapeget, være bleven Ætten tilbagegiven, da vi finde Sigurd i Besiddelse af den strax efter Kong Olaf Kyrres Død. En anden anseet Thrønder paa Olafs Tid var Saxe i Vik, efter hvilken Gaard, der ligger i Strinden, lidt over en halv Miil østenfor Nidaros, efter ham endnu kaldes Saxevik[1].
Paa Oplandene var den gamle Steigar-Thore nu vistnok en af de mægtigste Mænd; han opfostrede, som ovenfor nævnt, Kong Olafs Brodersøn Haakon. Uagtet man just ikke i og for sig kan udlægge dette som et Tegn paa, at han stod i Opposition mod Olaf, synes man dog at maatte slutte noget saadant af den Rolle, han siden spillede efter Olafs Død, da han stillede sig i Spidsen for et Oprør mod hans Søn Magnus; vi have ligeledes seet, hvorledes han allerede var kommen paa en spendt Fod med Harald Haardraade, og navnlig undslog sig for at deeltage i Toget til England. Alt tyder saaledes hen paa, at han har opdraget Haakon for at opstille ham som Tronprætendent mod Kong Olaf eller dennes Søn, og at det alene var Olafs store Popularitet, som hindrede ham fra at begynde Opstand i hans Levetid, uagtet Haakon allerede længe før Olafs Død havde naaet Ynglings-Alderen.
En af de mægtigste Lendermænd i Viken, og som ligeledes synes at have hørt til Olafs Modstanderes Parti, for saa vidt et saadant fandtes, var den forhen omtalte Sveinke Steinarssøn, der havde opfostret Haakon Magnussøn, førend han kom til Steigar-Thore, og stedse nærede den største Kjærlighed for ham. Han boede øster ved Gaut-Elven[2], efter al Rimelighed i Nærheden af Kongehelle. Han var en stolt og trodsig, men særdeles dygtig Mand, og vi ville i det følgende see ham optræde først som en farlig Modstander, siden som en kraftig Støtte, for Olafs Søn Magnus. Hans egentlige Hovedgaard nævnes ikke. I den nordlige Deel af Fylket var den oftere omtalte Vettelands-Æt vistnok den mægtigste. Dens Medlemmer vare paa Olafs Tid hiin Halldor Brynjulfssøn, hvis Sammenligning mellem Kongerne Olaf den hellige og Harald Haardraade ovenfor er gjengiven, og Halldors Søn Brynjulf Ulvalde
- ↑ Se især Snorre, Sigurd Jorsalafares Saga Cap. 22, Morkinskinna, i Fornm. Sögur VII. S. 109 Note. Anm. til Aalls Snorre II. S. 103.
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 4. Snorre Cap. 4.
kunde det vistnok være muligt, at ogsaa den legendariske Saga tager Fejl, idet nemlig Rut har haft en Søn ved Navn Lodin, og at Sigurd først var en Søn af denne, eller Ruts Sønnesøn. Men da Sigurd ej omtales efter Magnus Barfods Tid (1103) og saaledes omtrent da eller kort efter maa være død, er det intet som hindrer os i at antage at han kan være fød mellem 1020 og 1030, saa at det slet ikke er nødvendigt at opstille noget Mellemled mellem ham og Rut.
