retninger i vore egne Sagaer, som dog af Bearbejderne ere henførte til urigtigt Tidspunkt, at Magnus ikke den hele Tid holdt sig stille i Viken, men at han ogsaa gjorde et Tog til Syderøerne og Skotland, og blandede sig i dette Riges Anliggender. Om han foretog dette Tog efter Opford-
bøder, og at han den følgende Vaar og Sommer først har besøgt Gulathingslagen, og siden er vendt tilbage til Oplandene. Denne hans Tilbagerejse til Oplandene omtales slet ikke i Morkinskinna og Fagrskinna, medens derimod Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre berette den, som om den fandt Sted strax efter at han var tagen til Konge. At han virkelig først besøgte Gulathingslagen, og derefter drog til Oplandene, ikke omvendt, fremgaar deraf at Snorre (Cap. 2) udtrykkeligt lader ham drage „over Dovrefjeld“ til Byen den anden Vinter, da Magnus allerede var kommen did; Haakon befandt sig saaledes umiddelbart før denne Rejse paa Oplandene. Større Vanskeligheder opstaa dog endnu med Hensyn til hvad Magnus tog sig for i sit første Regjeringsaar (1093—1094) som overhoved med Hensyn til hans forskjellige Krigstog. Snorre, Hrokkinskinna og Hryggjarstykke overspringe næsten, som vi have seet, dette første Aar. De lade Magnus siden om Vaaren efter Haakons Død herje i Halland (Cap. 3); derefter omtales Steigar-Thores Oprør og Tvisten med Sveinke Steinarssøn (Magnus’s Saga Cap. 4—14, Snorre Cap. 4—8); og derpaa beskrives Magnus’s Tog til Orknøerne og Syderøerne, hvilket Hrokkinskinna og Hryggjarstykke sige at være foretaget efter Jarlen Haakon Paalssøns Tilskyndelse, hvorom Snorre dog intet nævner; Toget beskrives for øvrigt eens, navnlig omtales Lagmand Gudrødssøn som Øernes Bestyrer; han nævnes ogsaa i de Viser af Bjørn Krepphendte og Gisle Illugessøn, som anføres. Ligeledes omtales Kongens Strid med de to Jarler ved Navn Hugo i Angelsø-Sund; og endelig nævnes om et Forlig mellem Kong Mælkolm i Skotland og Magnus, hvorhos der siges at denne overvintrede i Syderøerne, og at han fik Irekongen Muirkertachs 5aarige Datter gift eller forlovet med sin 9aarige Søn Sigurd (Magnus Barfods Saga Cap. 14, 20—25; Snorre Cap. 9—12). Morkinskinna fortæller, uden nærmere Tidsangivelser, om Thrøndernes Oprør efter Haakons Død, samt derefter om Uenigheden med Sveinke; da først omtales Toget til Halland, og noget senere, heder det, gjorde Magnus Vesterhavstoget. Dette beskrives omtrent som i hine Bearbejdelser; dog anføres, hvad man her nøje maa lægge Merke til, ikke Skotekongens Ravn, hvor der tales om Forliget mellem ham og Magnus, hvorimod det siden heder at Skotekongen Mælkolm sendte ham sin 5aarige Datter, for at hun kunde egte hans 9aarige Søn Sigurd; her tilføjes at Mælkolm var Fader til den Kong David, der siden blev Konge i Skotland (fol. 21 a. til 23 b.). Fagrskinna lader Magnus herje i Halland det første Diar efter at han havde taget Kongenavn, førend han tilbragte Vintren i Nidaros sammen med Haakon. Derefter omtales Thores og Thrøndernes Oprør; der nævnes intet om Tvisten med Sveinke, men derpaa fortælles Vesterhavstoget omtrent som i Morkinskinna, navnlig omtales Mælkolm som Fader, baade til Sigurds unge Brud, og til Kong David. Siden tales der i alle Kongesagaer om Krigen med Sverige, og derefter om Magnus’s sidste Tog, hvilket alle ere enige om at lade ham foretage i sit 10de Regjeringsaar, altsaa 1102—1103. Orkneyinga Saga lader Haakon Jarl komme til Magnus efter Steigar-Thores Opstand, og faa ham til at gjøre hiint Vesterhavstog; her tales ligeledes om Lagmand, om begge Jarler Hugo, om Forliget med Kong Mælkolm, og
