siden kom uvæntet til disse, men dette vilde ej have kunnet skee, hvis han allerede tidligere havde viist sig paa den Kant. Den Formodning ligger endog nær, at han ikke fra først af har tænkt sig Syderøerne som sit Maal, men at han først senere har bestemt sig til at drage derhen, idet Donald, hvilken han vist ikke har understøttet for Intet, efter al Rimelighed har affundet sig med ham ved afslaa ham sine Besiddelser i Syderøerne, eller maaskee endog erkjendt hans Arvefordring paa hele denne Øgruppe[1]. Hvorledes dette nu end forholder sig, maa hans Understøttelse, siden den udtrykkeligt omtales, have bidraget væsentligt til at sætte Donald i Besiddelse af Riget. Det kunde synes rimeligt, at Magnus, hvad enten han først hjemsøgte Østkysten af Skotland, eller strax drog lige til Syderøerne, ogsaa havde landet i Orknøerne, for at lade sig hylde af Jarlerne; men da intet saadant Besøg omtales førend ved hans senere Tog, paa hvilket han optraadte som Jarlernes Fiende, er det tydeligt, at han denne Gang er dragen dem i Stilhed forbi, aabenbart fordi han ej troede sig sterk nok til at kunne kue de mægtige Jarler. Over Man og Syderøerne herskede paa den Tid, som vi allerede ovenfor have seet[2], den mægtige Gudrød Meranagh, der ogsaa havde erobret Dublin og en stor Deel af Leinster. Faa Aar i Forvejen (1087) havde den forjagede Fingalls Farbrødre, og sandsynligviis ogsaa Fingall selv, understøttede af den ulsterske Konges Søn mistet Livet ved et Forsøg paa at erobre Man tilbage[3]; og fra denne Tid, lader det, havde Gudrød, for større Sikkerheds Skyld, sat sin ældste Søn, Lagmand, til at forsvare de saakaldte Norderøer, eller den Deel af Øgruppen der ligger nordenfor Forbjerget Ardnamurchan[4].
- ↑ Vi erfare i det mindste at Magnus senere opførte sig som Syderøernes Herre, og sendte en Statholder eller Underkonge derhen, ligesom at han virkelig sluttede et Forlig med „Skotekongen“ hvorved denne gjorde Afkald paa Herredømmet over Øerne. Henhører nu end dette Forlig nærmest til 1098, saa er dog højst rimeligt, at det egentlig kun fornyede et, som var tidligere indgaaet med Donald.
- ↑ S. 406, 407.
- ↑ Ulster-Annalerne. Her staar: „En Flaade, med Ragnvalds Sønnesønner og Kongen af Ulsters Søn, drog til Man, hvor Ragnvalds Sønner dræbtes“. Vi have ovenfor (S. 407) seet, at hiin Gudrød Sigtryggssøn, hvis Søn Fingall Gudrød Crovan stødte fra Tronen, netop var en Sønnesøn af Ragnvald. Ragnvalds Sønnesønner ere altsaa Gudrøds Brødre. Men Fingall selv har vistnok ogsaa været med, og kunde i vidtløftigere Forstand meget godt regnes ind under denne Benævnelse, især efter den irske Udtryksmaade.
- ↑ At Lagmand sattes til Statholder eller Underkonge strax efter Sigtryggssønnernes uheldige Tog til Man, altsaa i 1087 eller 1088, synes at fremgaa
Vigtighed, da det indeholder en Antydning af Magnus’s tidligere Nærværelse i disse Egne.
