Donalds Parti, var ogsaa Gudrød Meranagh, Lagmands Fader, der, som det siges, havde ikke færre end 90 Skibe, hvoraf man maa slutte at han nylig var kommen tilbage fra et Besøg paa Man eller i Syderøerne. Muirkertach blev aldeles slagen, og maatte, som det synes, med Skamme tage Flugten. Men strax efter, vendte Munstermændene, d. e. Muirkertach og hans Krigere, tilbage igjen, og forjoge Gudrød fra Dublin, sandsynligviis til Hevn fordi han havde taget Donalds Parti[1]. Da nu Kong Magnus Olafssøn just paa denne Tid befandt sig i Nærheden af Irland; da vi see ham optræde fiendtligt mod Lagmand, Gudrøds Søn, og da endelig en enkelt samtidig Forfatter udtrykkeligt taler om et Forbund mellem Muirkertach og Magnus, kan man næsten ikke tvivle paa, at et saadant Forbund virkelig er kommen istand, og at Magnus maaskee endog har hjulpet ham til at faa Gudrød bort, hvilket nu var saa meget lettere, som Magnus havde Gudrøds Søn i sin Vold, og derved kunde tvinge Faderen til at gaa ind paa de haardeste Betingelser. Da Sagaerne ej omtale, hvad Magnus senere foretog med Lagmand, og vi kort efter finde denne atter paa fri Fod og efterfølgende sin Fader som Konge i Syderøerne, maa man næsten formede, at Gudrød har sluttet en Kapitulation med Muirkertach og Magnus, hvorved han forbandt sig til at forlade Dublin, imod at hans Søn blev frigiven. Det falder næsten af lig selv, at han og Lagmand ved samme Lejlighed ogsaa hyldede Magnus som sin Overherre, og tog Syderøerne til Len af ham. Magnus skal, som der fortælles, have egtet eller i det mindste fæstet en Datter af Muirkertach, og i det Forbund, som denne indgik med Magnus, maa han blandt andre Betingelser have anerkjendt ham som Syderøernes Lensherre og fraskrevet sig selv alle Fordringer paa disse[2]. Saa meget er vist, at Magnus efter denne Tid optraadte som Syderøernes
- ↑ Se om alt dette de 4 Mestres Annaler, saa vel som Ulster-Annalerne, ved de nævnte Aar.
- ↑ Det er Ordrik Vitalis, S. 767, der baade taler om Giftermaalet og det sluttede Forbund, se ovf. S. 476. Vi ville ogsaa senere se vore egne Sagaer, saa vel som de irske Analer fortælle om et Giftermaal mellem Muirkertachs Datter og Magnus’s Søn, dog saaledes, at i det mindste Morkinskinna antyder, at hun først var bestemt for Magnus. Sagaen lægger imidlertid til, at hun dengang (1098 eller 1099) ikke var mere end fem Aar gammel, og i saa Fald var hun rigtignok ikke engang fød, da Magnus i 1094 var vester. Men det synes næsten urimeligt, at Muirkertach i 1098 skulde have hast saa ung en Datter. Hans Fader Tirdelvach var nemlig ved sin Død (1086) 77 Aar gammel, altsaa fød ved 1009; Muirkertach selv omtales allerede som fuldvoxen Kriger og Anfører ved 1075; han er saaledes neppe fød senere end 1040, og efter den sædvanlige Beregning skulde man antage at han da ved 1098 havde fuldvoxne Døtre. Der omtales idet mindste een Datter af ham, som i Aaret 1100 eller 1101 egtede Arnulf af Montgomery, (se nedenfor),
