brænde, thi man var nu kommet i et Fylke, hvor flere af Bønderne havde taget Oprørernes Parti og forsynet dem med Skibe. De flygtede nu alt hvad de kunde. Saaledes fortsatte Kongen sin Vej lige til Throndhjem. „Ilden“, siger Skalden Gisl Illugessøn, der har besunget Magnus’s Bedrifter, „blussede op; Hallerne styrtede ned; den høje Lue gik over deres Hereder; da saa man, hvorledes Kongen straffede Thores Tilhængere, idet Salene faldt ned over dem.“ „Da kunde man og“, siger han, „see Kongens Flaade, krigersk og sejrvant, medens hans talrige Skarer, udbredende Skræk overalt, knugede Aarerne udenfor Yrje“[1]. Thore laa ved Hevringen[2], færdig til at sejle ud af Fjorden, men der opstod nu en saa stor Forfærdelse blandt hans Mænd, at Halvdelen af dem toge Flugten, og adspredte sig; med den tilbageblevne Halvdeel[3] vovede Thore og de øvrige Oprørshøvdinger ikke at oppebie Magnus, men styrede over Fjorden til Vagnvik, lode der Skibene i Stikken, og droge til Lands over Fjeldet, hvor Thore, der var gammel og meget feed, maatte lade sig bære paa en Bør ned til Thexdalen i det saakaldte Seljehverv[4]. Her samledes igjen flere af de adspredte Skarer, og der skaffedes Skibe til Veje. Man maa endog antage at flere af Oprørerne allerede havde Skibe liggende der i Nærheden, f. Ex. ved Gjøsund eller Vallersund, da det udtrykkeligt siges at Thore gik ombord paa et stort og godt Skib, som han havde ladet bygge. De toge Vejen til Haalogaland og styrede lige op til Bjarkø, hvor Jon Arnessøn og hans Søn Vidkund, som just da vare hjemme, maatte tage Flugten over Hals og Hoved, medens Thores Flok røvede alt Løsøre, og brændte Gaarden op tilligemed et godt Langskib, der tilhørte Vidkund[5]. Da Skibet, efter som det fortæredes af Luerne, heldte over til Bagbord, raabte Thore spottende: „bedre til Styrbord, Vidkund!“ Jon og Vidkund rejste sydover Dag og Nat, indtil de traf Magnus, som da enten stod i Begreb med at drage nordefter for at forfølge Oprørsflokken, eller allerede var paa Vejen. Thore og Sven maa ikke have gjort Regning paa, at Magnus vilde umage sig nord efter dem, da ogsaa de efter Ødelæggelsen i
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 5. Snorre (meget forkortet) Cap. 5.
- ↑ Gisl siger i sit Vers „udenfor Lade“.
- ↑ I Gisles Vers, Magnus Barfods Saga Cap. 6, staar der udtrykkeligt: „Egils Halvdeel adsplittedes pludseligt; der blev Uro i Hæren“.
- ↑ Navnet Thexdal er endnu til paa en Gaard i denne Dal, ved en Bugt indenfor Vallersund. Thore maa aabenbart have taget Vejen fra Vagnvik over til Vandet Thorkvitlan og Skogdalselven; derfra over Olshøjfjeldet til Raak inderst i Skjøren, og herfra igjen over til Gjølge, samt langs Gjølge- og Thexdals-Vandenes lille Vasdrag til disses Udløb nedenfor Thexdal Gaard.
- ↑ Et, som det synes, samtidig af Folket digtet Vers anføres herom i Sagaerne, Magnus Barfods Saga Cap. 6. Fagrskinna Cap. 227.
