luge Thorvaldssøn, blev dræbt af en vis Thormod Kollessøn[1] og dennes Svigersøn Gjavvald. Han gjorde da ved sig selv det Løfte, at hevne sin Fader, om det saa skulde koste ham hans Liv; og hans Erende var nu intet andet end at udføre denne Hevn, skjønt han ej var mere end 17 Aar gammel. Men Gjavvald var imidlertid bleven Hirdmand hos Kong Magnus, saa at det var en vanskelig Sag for Gisl at faa Lejlighed til at dræbe ham. Dette gik ham meget nær, og han var den hele Vinter meget nedslagen derover. Hans Vert spurgte ham engang om Aarsagen til hans Tungsind; han kunde nok skjønne, sagde han, at han pønsede paa et eller andet stort Foretagende; vilde han sige ham det, kunde han gjøre Regning paa ubrødelig Taushed, men derimod vilde han tage ham det meget ilde op, om han foretog sig noget saadant uden at have sagt fra. Gisl aabenbarede ham nu hvad det var. Haakon sagde at det var saare vanskeligt, da Gjavvald stedse var hos Magnus og stod i stor Yndest. Han lovede dog ikke at lægge Gisl nogen Hindringer i Vejen, ja gav ham endog, da han flyttede ind til Byen for at være Gjavvald saa meget nærmere, det Raad, som Gisl ogsaa fulgte, at helde smeltet Vox over sit Ansigt og lade det styrkne, hvorved han blev ganske ukjendelig og saa ud som om han havde en Hudsygdom.
Gisl søgte længe forgjæves efter Lejlighed til at tage Gjavvald af Dage. Et Par Gange var han ham ganske nær, men den ene Gang var det i Kirken, hvis Hellighed han ej vilde krænke; den anden Gang ringede det just til Noon, og medens hans Fromhed forbød ham at begaa Drabet, saa længe Ringningen varede, gik imidlertid den gode Lejlighed forbi. Endelig kom den belejlige Stund en Løverdag, just som Gisl stod ude paa Gaden, og Kongen med sit store Følge, hvoriblandt Gjavvald, kom gaaende forbi. I det samme kom nemlig Gjavvalds Hustru, Helga Thormodsdatter, ud af en Gaard med sit Barn paa Armen, og kaldte paa sin Mand; han gik hen til hende og talte nogle Ord med hende, medens det øvrige Følge imidlertid fortsatte sin Gang. Da Gjavvald ilede efter Følget, for at indhente det, løb Gisl til, og gav ham et Hug i Arken saa at Armen sank magtesløs ned, uden dog at gaa af; da Gjavvald vendte sig, gav han ham et lignende Hug paa den anden Axel; da seg-
- ↑ Thormod Kollessøn synes ifølge Sturlungasaga H. 39 at have været en Ætling i 5te Led af den tapre Steinthor paa Eyre, der dog var samtidig med Tind og Snorre Gode.
kan man neppe tvivle om Slægtregistrets Rigtighed. Det tilføjes her, at Illuge, Gisles Fader, var gift med en Sønnedatter af den bekjendte Bjørn Breidvikingakappes Systersøn Skegge (se ovenfor I. 2. S. 175, 464). Enkelte af Slægtledene fra Tind maa saaledes have været meget gamle.
