Angreb ventede udenfra[1]. Det rimeligste er derfor, at Magnus, tilfreds med de allerede vundne Erhvervelser, om de just ikke svarede til hans vidtstrakte Planer, for det første har ladet Irland være i Ro. I Løbet af Vintren havde han den Sorg, at den vise Kale Sæbjørnssøn døde af sine Saar. Tidligt om Vaaren (1099) forlod han endelig Syderøerne, og drog til Orknøerne, hvor han modtog den neppe ukjærkomne Efterretning, at begge Jarlerne Erlend og Paal vare døde, den første i Nidaros, den anden i Bergen. Foruden Sønnerne Erling og Magnus, efterlod Erlend Jarl af sit Egteskab med Thora Sumarlidesdatter tvende Døtre, Gunnhild og Cecilia; den første gav Kongen Kale Sæbjørnssøns Søn Kol til Egte med flere Ejendomme paa Øerne og en Hovedgaard i Papule, som Erstatning for Faderens Død; ligeledes gjorde han ham paa Bryllupsdagen til sin Lendermand, ligesom hans Fader havde været[2]. Kol forblev dog ikke paa Øerne, men fulgte hjem med Kongen, da denne vendte tilbage, og bosatte sig med sin unge Frue paa sine Fædrenebesiddelser i Egdafylke. Sit denne Tid henføre vore Sagaer Kongesønnen Sigurds Ophøjelse til Kongeværdigheden over alle de norske Besiddelser der vester, Orknøerne iberegnede. Det er dog rimeligst at denne Udnævnelse ej fandt Sted førend paa Bryllupsdagen, fire Aar senere, til hvilken Tid ogsaa den Manske Krønike udtrykkeligt henfører den. Thi deels synes det, som om en saadan Akt nærmest var egnet til at forherlige Bryllups-Højtidelighederne[3], deels er det aabenbart, at den Kongetitel, hvorom her er Tale, fornemmelig gjaldt Man, og forudsatte en formelig Indsættelse af Sigurd til Konge paa denne Ø, hvorhen Magnus ikke under sit hele Tog i Aaret 1098 synes at have ladet ham hente, og hvor han umuligt med Tryghed kunde lade ham blive tilbage, saalænge han ej ved noget indgaaet Forlig var sikret mod et Overfald fra Irland. Men derimod var det vistnok nu kort før Hjemrejsen og ikke, som en enkelt Beretning lyder, strax efter sin Ankomst til Orknøerne, at han gav Sigurd Høvdingenavn over disse, under paalidelige Mænds Formynderskab og tildeels under den skotske Konges Varetægt[4].
- ↑ De fire Mestres Annaler, Ulster-Annalerne, ved 1098.
- ↑ Magnus Barfods Saga Cap. 25. Orkneyinga Saga Cap. 116. I Kongesagaerne staar urigtigt Papey istedetfor Papule. Der ere to Egne paa Orknø af dette Navn (nu Paplay) en paa Ragnvaldsø, en sydøstligt paa Rossø; sandsynligviis er det denne, som menes.
- ↑ Saaledes blev Kot Kalessøn, som nys anført, udnævnt til Lendermand paa sin Bryllupsdag.
- ↑ Den samme Forvirring og Sammenblanding af, hvad der tilhører Magnus’s tre forskjellige Vesterhavstog, som hersker i vore Sagaer med Hensyn til de egentlige Krigsbegivenheder og Giftermaalet, spores ogsaa hvad Høvdinge- og Konge-Udnævnelsen angaar. Hryggjarstykke (Magn. Barfods S. Cap. 20) og Snorre (Cap. 9) omtale først Sigurds Udnævnelse til Høvding over Øerne under
